Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

98 Skolevæsenet. Jan. 1813 maattet udskrive en Prioritetsfordring af 6 % af alle faste Ejendomme over Hele Landet, den saakaldte Bank- hæftelse. Til denne tunge Byrde og andre ulykkelige For- hold føjebe saa Skoleanordningen sine nye, meget betydelige Krav til den Haardt trykkede Befolkning. Intet Under derfor, at den mødtes af en vis Modstand, som i en lang Aar- række hindrede den i at udøve nogen betydeligere Virkning. Omsider slog den dog igjennem, og naar den endnu, fkjønt 3 Fjerdedele Aarhundredes Omskiftelser ligge imellem, evner at løse sin Opgave paa en nogenlunde fyldestgjørende Maade, saa er dette et Vidnesbyrd om, at der har været Sandhed og Alvor i de kongelige Ord, hvormed Frederik den sjette sendte sin Skoleanordning ud i Livet: „at som det stedse blev en vigtig Gjenstand for Vor landsfaderlige Omhu, at Statens tilvoxende Ungdom betimeligen lærtes at kjende, hvad enhver skylder Gud, sig selv og andre, og Hvorledes han ved retteligen at bruge sine Evner kunde blive gavnlig for Borgersamfundet, saa Have Vi med lige Nidkjærhed som Danmarks fremfarne Konger bestræbt Os for, at Almueskole- væsenet maatte bringes til den størst mulige Fuldkommenhed", og Kongens „Forhaabning om, at Anordningens trolige An- vendelse skulde udbrede sand Religiøsitet og fremkalde borger- ligs Dyder", maa da ogfaa i det hele siges at være sket fuld Fyldest. Som et Vidnesbyrd herom kan det anføres, at i Slagslunde Skole kunde i Aaret 1805 af Skolens 60 Børn „kun faa fkrive og slet ingen regne"; men en Snes Aar derefter kunde i samme Skole 30 skrive og nogle og tyve regne, ligesom ogsaa Sangundervisningen gjorde gode Fremskridt. *) 1) Slagslunde Skoleprotokol.