ForsideBøgerLandsognenes Forvaltning …ikationshistorisk Bidrag

Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

Forfatter: J. P. Jørgensen

År: 1890

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 195

UDK: IB 352 Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 204 Forrige Næste
FribefordringsvKsenet. 139 Rejsendes hastige Fremkomme". I alt Fald tør man sikkert gaa ud fra, at Fdng. af 5. Apr. 1690 er det virkelige Ud- gangspunkt for Fribefordringsvæsenets Organisation som en udelukkende Hartkornsbyrde Her i Landet. Ved den nævnte Forordning inddeltes Fribefordringerne efter de forfljellige Ojemed, hvori de afgaves, i Klasser, nemlig de egentlige Kongerejser for den kongelige Fa- milie med Følge og Gods, hvilke Rejser efter Kongens Be- faling rekvireredes igjennem Amtstuen hos Brugerne af ufrit Hartkorn, ukomplette Sædegaarde og skattepligtige Hoved- gaardstaxter, og andre Kongerejser, navnlig „Vildtets Befordring til Hofspisningsfornødenhederne", de saakaldte Fadebursrejser, eller til Befordringer i militære Ojemed, hvortil Passene, som den Rejsende skulde legitimere sig med, udfær- digedes henholdsvis af Oder-Jægermesteren og General-Kv arter- mesteren, og paahvilede udelukkende de Bønder, der brugte ufrit Hartkorn. Hvert Amt for sig udgjorde en Kjørekreds, hvorover Amtmanden efter Amtsforvalterens „Designation" havde at affatte en Inddeling af de Kjørepligtige efter „Gaard- tal", faaledes at hver Gaord beregnedes til 8 Tdr. Hartk., ligesom han ogsaa skulde holde rigtig Protokol over 'de ud- førte Rejser, „paa det at Proprietærerne og andre kunde se, om de vederfares Ret og Lighed". Derimod var der ikke fastsat nogen bestemt Grænse for, hvor det ene Amt skulde afløse det andet, og da dette gav Anledning til adstillige Stridigheder imellem vedkommende Amtsbetjente, blev der ved Fdng. af 13. Maj 1707 fastsat en lang Række Skiftesteder, hvor Afløsningen stulde finde Sted. Udeblivelse fra Møde- stedet, hvor Amtsforvalteren, Ridefogderne eller Herredsfogden fkulde være personlig tilstede for at modtage Vognene, straf- fedes med Bøder fra 4 til 10 Rdl. samt dobbelt Vognleje, medens Efternølere fik en forholdsmæssig mindre Straf, „andre til Exempel". Paa den anden Side havde den, der „til egen Fordel eller af Venskab eller af Had" udflrev flere