Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

Den økonomiske Sammenslutning. 149 og de frivillige Gaver tilbage, hvorfor den langt overvejende Del af Udgifterne maa afholdes af Kommunekassen. Ligesom Sogneraadene helt traadte i Sognesorstander- skabernes Sted, saaledes vælges og sammensættes de efter de ved Lov af 22. Marts 1855 for Sogneforstanderskaberne fastsatte Principer; kun har hverken Herredsfogden eller Sogne- præsten i disse Egenftaber Sæde i Sogneraadet, Hvorimod sidstnævnte som Formand i Skolekommissionen fremdeles skal Have Indseende med Skolevæsenets pædagogifle Side i fuldt eller endog i udvidet Omfang. Derimod ere Sogneraadene udrustede med en langt videre gaaende Myndighed til at træffe Afgjorelser i Kommunens indre Anliggender, dog saa- ledes, at Amtsraadet ikke blot har en ubetinget Tilsynsret med Forvaltningen og i fornødent Fald kan gjpre personligt An- svar gjældende imod Medlemmerne, men Amtmanden er endog berettiget til at sætte ulovlige eller inkompetente Sogneraads- bestutninger ud af Kraft, indtil Sagen endelig paakjendes af Indenrigsministeriet. Selvstyrelsen har ogsaa sin Begræns- ning, naar der er Tale ont meget indgribende Foranstaltninger, navnlig naar disse gaa ud paa at forhøje den for Aaret lagde Ligning, at lade Kommunen overtage nogen varig For- pligtelse, som ikke Har Hjemmel i nogen særlig Lov, at af- hænde eller erhverve faste Ejendomme, at forbruge Kommu- nens Kapitalformue eller at stifte Gjæld, som ikke kan indfries i Løbet af Regnflabsaaret. Til disse og endnn enkelte andre Foranstaltninger udkræves Amtsraadets Samtykke. Dette af- gjør ogsaa de fleste Appelsager i mellemkommunale Anlig- gender med Undtagelse af Fattigforsørgelsessager, hvori Amt- manden og derefter Indenrigsministeriet Har den afgjørende Myndighed.