Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

Sandflugtsvæsenet, som desværre har en ikke ringe Udbredelse her i Landet, navnlig i Vestjylland, horer ogsaa til de Sager, som det Of- fentlige meget tidligt maatte Have Opmærksomheden rettet paa. De store Sandflugtsstrækninger Henlaa nemlig oprindelig som Fælleseje i Lighed med den øvrige Jord; men da Afgrøderne, der kunde ventes derpaa, ikke skulde friste nogen til at an- stille Dyrkningsforsøg, kom Klitterne efterhaanden til at Hen- ligge som herreløst Gods, som Aar efter Aar lagde sine dræbende Sandmasser over Vegetationen i vide Afstande, uden at Be- boerne evnede at gjøre den mindste Modstand. En anden Vanskelighed havde man at kæmpe imod i den overhaandtagende Ufredelighed i Klitterne. De nøjsomme Klit- væxter, som Forsynet i sin Visdom havde anvist en Livskilde i selve de golde, forrygende Sandmasser, som de skulde baste og binde, bleve nemlig idelig efterstræbte af Klitbeboerne, „fom benyttede dem af disse Gevæxter til at brygge, bage, tække Huse og føde Kvæg med, ja endog drev Kjøbmandsflab dermed, da mange ikke havde andet at nære dem af", og „da Sandflugten ved Vesterkanten i Jylland", som det hedder i Rescr. af 6. Decbr. 1679, „derover paa nogle faa Aar saa- ledes skal have taget Overhaand, at en Del af Landene stal være blevne øde, samt vil blive til ubodelig Skade og Under- gang for det Hele Land, hvis det ikke i Tide forekommes", forsøgte man, til liden Nytte, at forstrække Beboerne meb