Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

192 Prustens Medhjælpere. Havde ogsaa Medhjælpernes Betydning kulmineret. Den mindskedes nu Aar for Aar, og navnlig forte de en Hen- fygnende Tilværelse, efter at Kirketugtens Afskaffelse og de ved Fdng. af 13. Novbr. 1829 givne nyere Bestemmelser om Kirkeværgeinaalet havde berøvet dem deres væsentligste Funda- ment, og uagtet Kirke- og Undervisningsministeriet ved Circu- lære af 24. Septbr. 1856 forsøgte en Reorganisation under Navn as Menighedsraadet, lykkedes det dog ikke at kalde nyt Liv i denne gamle, ejendommelige Institution, der igjennem Aarhundreder har staaet som Vogter af en Side af Sogne- livet, fom man maafke i vore Dage fkjænker for ringe Op- mærksomhed. Af nærværende Fremstilling af den sognekommunale Forvaltning, saaledes som denne siden Enevoldsmagtens Ind- førelse har udviklet sig i vort Fædreland, vil det være frem- gaaet, dels at Byrderne oprindelig saa godt som udelukkende Have paahvilet det upriviligerede Hartkorn, dels at dette Har været afflaaret fra enhver som helst Indflydelse paa eller- Deltagelse i selve Forvaltningen. Men det vil ogsaa paa den anden Side staa klart, at Bestræbelserne i det sidste Hundrede Aar uafbrudt ere gaaede ud paa at udjævne denne Ubillighed, og som lysende Mærkepunkter i saa Henseende staa Fattigreglementet af 5. Juli 1803 og Skoleanordningen af 29. Juli 1814, hvorved Beboerne for første Gang, om end i stærkt begrænset Form, fik Medbestemmelsesret i disse vigtige Sager. Endvidere maa nævnes Anordningen af 13. Aug. 1841 om Sogneforstanderskaberne, fom i Forbindelfe med Lov af 20. Juni 1850 om Hartkornsudjævningen beteg- ner et Vendepunkt af fremragende Betydning. Endelig Land- kommunalloven af 6. Juli 1867, som, efter at almindelig Valgret og Valgbarhed allerede var gjennemført i Hoved-