ForsideBøgerLandsognenes Forvaltning …ikationshistorisk Bidrag

Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

Forfatter: J. P. Jørgensen

År: 1890

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 195

UDK: IB 352 Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 204 Forrige Næste
Fattigvwsenet. 25 følges af adskillige Vanskeligheder, har jeg hos Husmand Tønnes Jensen maattet bestille Qvarteer for 1 Rdl. aarlig. Fogden Rasmus Hansen tog imod Søren Andersen en Dreng paa 13 Aar, som horer til 2den Classe. Simond Sørensen og Peder Mikkelsen hver af dem i 2 Dage under- holder Birte Olsdatter, som staar i den 3die Classe. Mikkel Jakobsen opholder 1 Dag Karen Pedersdatter, Præsten opholder Gertrud Adsers Aar ud og Aar ind 0. s. v. Hvad forbemeldte Fattige af Bønderne er udlovet, er ogsaa lovlig godt holdet, dog kand man ey altid uden Knur og Mundhuggeri faa dem til at ovfylde deres Pligter og Byens Vedtægter, da de har at klage over det endnu i fuld Svang gaaende Betleri af Fremmede og siger, at de hellere vilde give 3 Gange saameget, fom de give, til deres egne Fattige, naar de maatte og kunne befries fra de mange om- løbende, baade af inden- og udenlandfke, der ej alene sætter Undersaatterne her i Byen i stor Skat, men ogsaa ofte i stor Fare. Christen Nielsen Skovfoged, der haver tilsneget sig tvende Gaarde at bruge under een Husholdning, uagtet tveude Leve- brød er formeget for Skovfogden og Lars Pedersens Enke med en ugift Søn, der ey lade sig det være nok med at lade Gaardens Huse staa øde og ubeboede, at være Folkemængdens Formerelse hinderlig, og de paa Gaarden indsatte Karle, siden de paa den Maade have sneget sig fra at blive Soldater, burde de dog træde i LEgtefkab og egen Husholdning, at Kirkens Betjentere ey skulde savne de Accidentzer, der ellers falde af en Husholdning, men, det som er det skammeligste, endog at lade den nødlidende mangle de høystnødvendige Vederkvægelses Smuler, hvilket fornemmelig af den ret- dømmende Øvrigheds Forsigtighed haabes at forekommes; thi fonr Kongen intet kand tabe i sine Indkomster, ey heller at