Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

Fattigvasenet. 45 oprettede Amts-Repartitionsfond, hvis Formaal det er igjennem en Hartkornspaaligning at afholde Omkostningerne ved Amtets Medicinal-, Vandlobs- og Vejvæsen m. m. m. Den besty- redes oprindelig af Amtmanden og Rentekammeret, men Hen- lagdes i 1841 til Amtsraadene og opbevares nu af vedkom- mende Amtsforvalter. Endvidere indeholdt Reglementet den vigtige Bestemmelse, at Hver Fattigkommune havde Forpligtelse til at forsørge alle, som vare fødte og opdragne i Distriktet, samt desuden enhver, som i de sidste 3 Aar havde opholdt og lovligt ernæret sig i Distriktet, hvilken sidstnævnte Bestemmelse ved Plak, af 6. Rovbr. 1839 forandredes til 5 Aar, hvorved der gjordes et nyt Skridt henimod det, som baade i moralsk og økonomisk Henseende bor være Maalet, nemlig at enhver Person er for- sørgelsesberettiget paa Fødestedet; thi jo kortere Tidsfristen er, desto flere tvinges der ind under Fattigvæsenet, fordi den Fremmedes Stilling iblandt Beboerne af let forklarlige Grunde er langt usikrere, end den vilde være, om Han „Hørte Sog- net til". Medens Reglementet af 5. Juli 1803 fremdeles i Hoved- trækkene er Grundlaget for vor Fattigpleje, om den end i Tidens Løb har antaget noget andre Former, er derimod Fattigbestyrelfens Samnrensætning og Maaden af Valg dertil undergaaet meget væsentlige Forandringer. Saaledes gik Sognekommissionernes og Amts-Fattigdirektionernes Forret- ninger ved Fdng. af 13. Aug. 1841 over til henholdsvis Sogneforftanderskaberne og Amtsraadene. Sogne- forftanderskabet sammensattes af Sognepræsten, den eller de Lodsejere, der ejede mindst 32 Tdr. af Kommunens Hartkorn, Skov- og Mølleskyld beregnet til det halve, og disse kunde, i Tilfælde af Forfald, lade møde ved en Fuldmægtig eller ved en anden dertil af Amtsraadet constitueret Mand, som dog skulde fyldeftgjøre de almindelige Betingelser for Valgret og Valgbarhed. Var han umyndig, indtraadte den for ham be-