ForsideBøgerLandsognenes Forvaltning …ikationshistorisk Bidrag

Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

Forfatter: J. P. Jørgensen

År: 1890

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 195

UDK: IB 352 Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 204 Forrige Næste
48 Fattigvasenet. Brugere af Embedsjord af 8 Tdr. Hartkorn eller 10 Tdr. Skov- og Molleflyld. Amtsraadet, hvis Forretninger, for faa vidt angik Fattigvæsenet, ganske vare de famme som de ophævede Amtsdirektioners, skulde ordentligvis samles 4 Gange om Aaret, nemlig i Febr., Maj, August og November Maa- neder; men extraordinære Moder kunde afholdes, naar det forlangtes af Halvdelen af Raadets Medlemmer eller af Amtmanden, fom ogsaa havde Myndighed til at suspendere Beslutninger, som vare ulovmedholdelige, indtil Sporgsmaalet havde fundet sin endelige Afgjorelfe ved Cancelliets eller event, ved kongelig Resolution. Forhandlingsprotokollen fortes af et dertil i hvert Mode valgt Medlem. Det vil heraf være fremgaaet, at denne Forordning be- tegner et Vendepunkt i vor sognekommunale Historie, ikke mindst derved, at den blev det forste Skridt henimod den Selvstyrelsestanke, som kom til suldt Gjennembrud 26 Aar senere, idet Beboerne for forste Gang, om end i stærkt be- grænfet Form, fik Indflydelse paa Valget af en Del af de Mænd, i hvis Hænder Forvaltningen lagdes. Men var der faaledes endnu draget temmelig snævre Grænser ssaavel for Valgretten som for Valgbarheden, maatte den Frihedsbevæ- gelse, som i Slutningen af Fyrrerne gik hen over Landet, og som satte sin smukkeste Frugt i Danmarks Riges Grundlov, ogsaa efterlade sig Mærker paa kommunale Omraader. Det forste Udflag i denne Retning fremkom allerede ved Lov af 1 O. Marts 1852, hvorved Lehnsbesiddernes Ret til uden Valg at tiltræde Amtsraadet ophævedes, og derefter fulgte Lov af 22. Marts 1855, som hidforte en meget væsentlig Forandring saavel i Sammensætningen af Sogneforstanderflaberne og Amts- raadene som i Valgmaaden. Saaledes ophorte de storre Lods- ejere i denne Egenskab at Have Sæde i Sogneforstanderfkabet, ligesom ogsaa Herredsfogdens Stemmeret bortfaldt, medens iovrigt saavel hans som Sognepræstens Stilling i Forstander- flabet forblev uforandret. Derimod gaves der helt nye Regler