Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag
Forfatter: J. P. Jørgensen
År: 1890
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 195
UDK: IB 352 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
48
Fattigvasenet.
Brugere af Embedsjord af 8 Tdr. Hartkorn eller 10 Tdr.
Skov- og Molleflyld. Amtsraadet, hvis Forretninger, for
faa vidt angik Fattigvæsenet, ganske vare de famme som de
ophævede Amtsdirektioners, skulde ordentligvis samles 4 Gange
om Aaret, nemlig i Febr., Maj, August og November Maa-
neder; men extraordinære Moder kunde afholdes, naar det
forlangtes af Halvdelen af Raadets Medlemmer eller af
Amtmanden, fom ogsaa havde Myndighed til at suspendere
Beslutninger, som vare ulovmedholdelige, indtil Sporgsmaalet
havde fundet sin endelige Afgjorelfe ved Cancelliets eller
event, ved kongelig Resolution. Forhandlingsprotokollen fortes
af et dertil i hvert Mode valgt Medlem.
Det vil heraf være fremgaaet, at denne Forordning be-
tegner et Vendepunkt i vor sognekommunale Historie, ikke
mindst derved, at den blev det forste Skridt henimod den
Selvstyrelsestanke, som kom til suldt Gjennembrud 26 Aar
senere, idet Beboerne for forste Gang, om end i stærkt be-
grænfet Form, fik Indflydelse paa Valget af en Del af de
Mænd, i hvis Hænder Forvaltningen lagdes. Men var der
faaledes endnu draget temmelig snævre Grænser ssaavel for
Valgretten som for Valgbarheden, maatte den Frihedsbevæ-
gelse, som i Slutningen af Fyrrerne gik hen over Landet, og
som satte sin smukkeste Frugt i Danmarks Riges Grundlov,
ogsaa efterlade sig Mærker paa kommunale Omraader. Det
forste Udflag i denne Retning fremkom allerede ved Lov af
1 O. Marts 1852, hvorved Lehnsbesiddernes Ret til uden Valg
at tiltræde Amtsraadet ophævedes, og derefter fulgte Lov af
22. Marts 1855, som hidforte en meget væsentlig Forandring
saavel i Sammensætningen af Sogneforstanderflaberne og Amts-
raadene som i Valgmaaden. Saaledes ophorte de storre Lods-
ejere i denne Egenskab at Have Sæde i Sogneforstanderfkabet,
ligesom ogsaa Herredsfogdens Stemmeret bortfaldt, medens
iovrigt saavel hans som Sognepræstens Stilling i Forstander-
flabet forblev uforandret. Derimod gaves der helt nye Regler