Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

Fattigv«senet. 51 delig Fattighjælp, hvilket ikke tidligere havde været Tilfældet. — Derimod er den ved Fdng. af 24. Septbr. 1708 indførte Be- stemmelse, at Fattiges Begravelse, forsaavidt angaar Gravens Kastning og Ligets Henbæring, skal være et Bymændene, nu Gaardmændene alene paahvilende Naturalarbejde, mærkeligt nok vedbleven at være gjældende; imidlertid har den dog for- længst i Praxis tabt sin Betydning. — Endelig Justitsminist. Skrv. af 8. Juli 1850, Hvorefter Tvistigheder mellem Kom- munerne angaaende Fattigsager ere Gjenstand for administrativ Afgjørelse uden at kunne indbringes for Domstolene. Forinden dette Afsnit forlades, bør endnu omtales den før berørte, ved Lov af 8. Marts 1856 indstiftede „de Fat- tiges Kasse", som har den særlige, humane Bestemmelse at bringe en Haandsrækning til dem, som, uden at være under almin- delig Fattigforsørgelse paa Grund af en forbigaaende Trang kunne Have en saadan behov, og som det derfor maatte være ønskeligt at kunne understøtte uden Tilknytning af Fattig- hjælpens almindelige Virkninger. Desværre tillægge Sogneraadene ikke overalt denne lille Lov al den Opmærksomhed, den i Sandhed fortjener, Hvortil Grunden vel for en stor Del er den, at Kassens Midler ere den saa knapt tilskaarne, at der ikke dermed kan udrettes noget synderligt; men efter at der ved Landkommunalloven og færligt ved Jndenrigsminist. Circul. af 5. Decbr. 1867 udtrykkeligt er givet Sogneraadene Anvisning paa at under- støtte disse Kasser med Tilskud fra Kommunekassen, og da Amtsraadene, hvis Samtykke hertil udkræves, stille sig saa imødekommende overfor Spørgsmaalet, at der endog flere Steder, f. Ex. i Frederiksborg Amt, i de fenere Aar er givet en almindelig Tilladelse til indenfor visse Grænser at yde deslige Tilskud, er der aabnet Sogneraadene en saare let Adgang til at hjælpe dem, som Sygdom eller andre ulykkelige Aarsager ellers vilde tvinge ind under Fattigvæsenet, ud over 4*