Forbrændingsmotorer 1911-1913

Forfatter: E. Thaulow

År: 1913

Forlag: Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 12

UDK: T.B. 621.43.

Emne: Særtryk af "Lommebog for Smede".

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 163 Forrige Næste
bragt umiddelbart efter, at Maskinen er kommen ind i den følgende Takt. Tidspunktet for Tændingen er afhængig af Ladningens Forbrændingshastighed i For- bindelse med Maskinens Omløbshastighed. Sædvan- ligvis vokser Forbrændingshastigheden med Brænd- stoffernes Tæthed og er saaledes større for støvfor- migt Brændsel end for luftformigt Brændsel. Tændingspunktet maa derfor vælges des før, jo mindre Faren er for Fortændingen, eller i ovennævnte Rækkefølge. Desuden er Tidspunktet for Tændingen afhængig af Motorens Hastighed og maa vælges des tidligere, jo hurtigere Motoren løber; thi des kortere Tid staar der til Raadighed for Tændingen og Forbræn- dingen. 3) Tændingen. Tændingen kan ved Smaamotorer foregaa paa for- skellig Maade. Almindeligst sker Tændingen, navn- lig for Petroleumsmotorernes Vedkommende, ved en Berøring mellem den brændbare Blanding og en glø- dende Væg, sjældnere anvendes elektrisk Tænding. Den glødende Væg kan enten være et Gløderør, der holdes opvarmet af en Lampe, eller et Gløde- hoved (Glødekugle), der holdes varmt ved Forbræn- dingen i selve Motoren. Anvendelsen af Gløderør er ældst og finder fortrinsvis Anvendelse ved Gasma- skiner, men lejlighedsvis dog ogsaa ved Petroleums- motorer. Anvendelse af Glødehoved findes kun ved Petroleumsmotorer. De fleste Glødetændinger, og navn- lig Glødehovedtændinger, har den Ulempe, at de ikke tænder paa bestemt Tid. Denne Ulempe med- 20