Forbrændingsmotorer 1911-1913
Forfatter: E. Thaulow
År: 1913
Forlag: Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 12
UDK: T.B. 621.43.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
bragt umiddelbart efter, at Maskinen er kommen ind
i den følgende Takt. Tidspunktet for Tændingen er
afhængig af Ladningens Forbrændingshastighed i For-
bindelse med Maskinens Omløbshastighed. Sædvan-
ligvis vokser Forbrændingshastigheden med Brænd-
stoffernes Tæthed og er saaledes større for støvfor-
migt Brændsel end for luftformigt Brændsel.
Tændingspunktet maa derfor vælges des før, jo
mindre Faren er for Fortændingen, eller i ovennævnte
Rækkefølge.
Desuden er Tidspunktet for Tændingen afhængig
af Motorens Hastighed og maa vælges des tidligere,
jo hurtigere Motoren løber; thi des kortere Tid
staar der til Raadighed for Tændingen og Forbræn-
dingen.
3) Tændingen.
Tændingen kan ved Smaamotorer foregaa paa for-
skellig Maade. Almindeligst sker Tændingen, navn-
lig for Petroleumsmotorernes Vedkommende, ved en
Berøring mellem den brændbare Blanding og en glø-
dende Væg, sjældnere anvendes elektrisk Tænding.
Den glødende Væg kan enten være et Gløderør,
der holdes opvarmet af en Lampe, eller et Gløde-
hoved (Glødekugle), der holdes varmt ved Forbræn-
dingen i selve Motoren. Anvendelsen af Gløderør er
ældst og finder fortrinsvis Anvendelse ved Gasma-
skiner, men lejlighedsvis dog ogsaa ved Petroleums-
motorer. Anvendelse af Glødehoved findes kun ved
Petroleumsmotorer. De fleste Glødetændinger, og navn-
lig Glødehovedtændinger, har den Ulempe, at de
ikke tænder paa bestemt Tid. Denne Ulempe med-
20