Forbrændingsmotorer 1911-1913

fører, at Motoren ikke er i Stand til at benytte saa høje Sammentrykninger, som man vilde være i Stand til uden Anvendelse af Glødetænding. Tændingen indtræffer saaledes tidligere ved fuld, end ved ringe Belastning, idet Glødehovedet ved fuld Belastning er varmere, og Blandingen som Regel ogsaa tættere. Motoren maa derfor bygges saaledes, at Tændingen indtræffer i rette Tid for størst Belastning; men dette vil medføre, at Motoren kommer til at tænde for sent ved mindre Belastning og derfor vil arbejde forholdsvis uøkonomisk. Man forsøger ved flere Mo- tortyper at bøde herpaa ved at indrette Vand- indsprøjtningen i Cylinderen saaledes, at Tempera- turen af Blandingen nedsættes mere ved stor Belast- ning end ved lille, hvorved man samtidig faar en bedre Forbrænding; men da denne Regulering som Regel sker for Haanden, er dens Værdi til praktisk Brug kun tvivlsom. En Undtagelse herfra danner enkelte Gløderørstændinger, hvor der i Kanalen mel- lem Gløderøret og Cylinderen er indskudt en Tæn- dingsventil, der aabnes af Motoren i Tændingsøje- blikket. Den elektriske Tænding tillader højere Sammen- trykninger end den ikke styrede Glødetænding, idet den brændbare Blanding ikke er i Berøring med nogen opvarmet, maaske glødende Væg under Sammen- trykningen, men tændes af en elektrisk Gnist, der dannes netop i det rigtige Øjeblik. Den elektriske Tænding kan iøvrigt være indrettet paa forskellig Maade. Man har saaledes den saakaldte Batteritæn- ding, hvor Strømmen leveres fra elektriske Tørele- 21