Forbrændingsmotorer 1911-1913

Forfatter: E. Thaulow

År: 1913

Forlag: Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 12

UDK: T.B. 621.43.

Emne: Særtryk af "Lommebog for Smede".

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 163 Forrige Næste
10 tænding, hvor den lille Dynamo, der leverer den elektriske Strøm,, kun bevæges, kort før Tændingen indtræffer. Sædvanligvis bevæges. Motorens Anker ud til Siden ved Hjælp af et Angreb paa Motorens Styreaksel eller i Forbindelse med denne, og i det Øjeblik, Tændin- gen skal indtræffe, slipper Angrebet Ankeret, der af en Fjeder rives tilbage til sin Midterstilling. Herved dannes den elektriske Strøm, og idet samtidig 2 Kontakter inde i Motoren, der normalt berører hinanden, pludselig rives fra hinanden, dannes der en Gnistvej, og Ladningen -tændes. 3) Arbejdsslaget. Som vi allerede har gjort opmærksom paa, udfører Motoren kun Arbejde i enkelte Takter, og Arbejdet maa derfor fordeles til de øv- rige ved Anvendelse af Svinghjul. For at faa saa meget Arbejde som vel muligt af en vis Mængde Brændsel, maa Begyndelsestrykket under Arbejdsslaget være saa stort som vel muligt, hvad vi tidligere har omtalt. Desuden maa Blandingen af Forbrændingsluft og, Brændsel være saa fuldstændig som mulig; det er af denne Grund, at Indførelsen af Brændslet som Regel sker samtidig med Indførelsen af Forbrændingsluften, for at give disse Lejlighed til at blande sig inderlig med hinanden. Man kan sædvanligvis ikke gøre Regning: paa en saa fuldstændig Forstøvning ad mekanisk Vej, at Forbræn- dingen i Motoren bliver fuldstændig. Ved Dieselmotoren er dette muliggjort ved Indsprøjtning med Luft, og ved ikke at indbringe Brændslet før i Slutningen af Sammentrykningsslaget og Begyndelsen af Arbejdsslaget opnaar man netop at kunne bruge den for Diesel- motoren saa karakteristiske høje Kompression, der er Hovedgrunden til Dieselmotorens ringe Brændselsforbrug. Noget i denne Retning har man dog med Held forsøgt ved 2-Taktsmotorerne ved en særlig: Formning af Glødehovedet, hvorved Luften i dette under Sammen- trykningen bliver sat i en stærkt hvirvlende Bevægelse. Under Ar- bejdsslaget er ved 4-Takts Motorerne begge Ventiler naturligvis luk- kede. For Enden af Arbejdsslaget aabnes der for Afstrømningen, for at Trykket i Cylinderen kan faa Lejlighed til at falde til Atmos- færens Tryk, førend Stempelbevægelsen vender, saaledes at Udstød- ningen kan foregaa med saa ringe Modtryk for Motoren som mulig. 4) Uddrivning af Resten af den brugte Ladning. Uddrivning af den brugte Ladning maa foregaa, uden at Stemp- let kommer til at afgive mere Arbejde end højst nødvendigt. Det gælder derfor om, at Ladningen kan slippe bort saa let som muligt,, uden at møde Modstande som Knæk, Bøjninger m. m. For at for- mindske Modstandene, skal man desuden anvende saa store Rør- dimensioner som vel muligt, og desuden benytter man sig som Regel af, at Udstødningen kun finder Sted i en enkelt Takt, idet man saa tæt som muligt ved Motoren anbringer en stor Beholder, den saa-