Forbrændingsmotorer 1911-1913

9 thi desto kortere Tid staar der til Raadighed for Tændingen og For- brændingen. Tændingen kan ved Smaamotorer foregaa paa forskellig Maade. Almindeligst sker Tændingen, navnlig for Petroleumsmotorernes Ved- kommende, ved en Berøring mellem den brændbare Blanding og en glødende Væg, sjældnere anvendes elektrisk Tænding. Den glødende Væg kan enten være et Gløderør, der holdes op- varmet af en Lampe, eller et Glødehoved (Glødekugle), der holdes varm ved Forbrændingen i selve Motoren. Anvendelsen af Gløderør er ældst og finder fortrinsvis Anvendelse ved Gasmaskiner, men lejlighedsvis dog ogsaa ved Petroleumsmotorer. Anvendelse af Gløde- hoved findes kun ved Petroleumsmotorer. De fleste Glødetændinger og navnlig Glødehovedtændinger, har den Ulempe, at de ikke tænder paa bestemt Tid. Denne Ulempe medfører, at Motoren ikke er i Stand til at benytte saa høje Kompressioner, som man uden Anven- delse af Glødetænding vilde være i Stand til. Tændingen indtræffer saaledes tidligere ved fuld, end ved ringe Belastning, idet Gløde- hovedet ved fuld Belastning er varmere og Blandingen som Regel ogsaa tættere. Motoren maa derfor bygges saaledes, at Tændingen indtræffer i rette Tid for størst Belastning; men dette vil medføre, at Motoren kommer til at tænde for sent ved mindre Belastning og derfor vil arbejde forholdsvis uøkonomisk. Man forsøger ved flere Motortyper at bøde herpaa ved en Regulering af Validindsprøjtningen i Cylinderen, saaledes, at Temperaturen af Blandingen nedsættes mere ved stor Belastning end ved lille; men da denne Regulering som Regel sker for Haanden, er dens Værdi til praktisk Brug kun tvivl- som. En Undtagelse herfra danner enkelte Gløderørstændinger, hvor der i Kanalen mellem Gløderøret og Cylinderen er indskudt en Tændingsventil, der aabnes af Motoren i Tændingsøjeblikket. Den elektriske Tænding tillader højere Kompressioner end den ikke styrede Glødetænding, idet den brændbare Blanding ikke er i Berøring med nogen opvarmet, maaske glødende Væg under Sam- mentrykningen, men tændes af en elektrisk Gnist, der dannes netop i det rigtige Øjeblik. Den elektriske Tænding kan iøvrigt være indrettet paa forskellig Maade. Man har saaledes den saakaldte Bat- teritænding, hvor Strømmen leveres fra elektriske Tørelementer eller Akkumulatorer. Denne Tænding er imidlertid uheldig, idet den hyppige Fornyelse af Elementerne giver en Usikkerhed i Motorens Drift. Bedre er Dynamotændinger, hvor Strømmen leveres af en lille Dynamo, der drejes uafbrudt rundt, og hvor Strømmen sluttes og afbrydes i Tændingsøjeblikket. En Del Dynamotændinger lider imid- lertid af den Ulempe, at der er mange, stadig løbende Dele, der er stærkt udsatte for Slid. Den nyeste og bedste elektriske Tænding er den saakaldte Magnet-