Forbrændingsmotorer 1911-1913

bragt paa en Akselende A, der skal sættes i Gang, den anden paa en Akselende B, der sidder paa den drivende Aksel. Indrykningen sker ved, at Hylsteret C ved Hjælp af en Udrykker, der virker paa Ringen D, føres ind mod Armkorset E. Herved føres Glide- klodserne F ved Hjælp af de S-formige, stive Fjedre G ud imod den indvendige Side af Ringen paa Kob- lingsdelen H. Idet Glideklodserne er styret i Ud- fræsninger i Armkrydset, tager de derved Armkryd- set og Akslen A med sig rundt. I Stedet for at koble 2 Aksler sammen kan man ogsaa med en Friktionskobling koble en Remskive til en Aksel og kan derved under særlige Forhold spare Forlagstøjet for en Arbejdsmaskine. Akslerne bliver baaret i Lejer, ved hvis Anbrin- gelse der dels maa tages Hensyn til Bygningen, dels til de Steder, hvor der overføres størst Kraft, saa- ledes ved Hovedremskiven, der saa vidt muligt an- bringes mellem 2 Lejer, — i hvert Fald saaledes, at der ogsaa umiddelbart udenfor Remskiven paa Aks- len anbringes et Leje. — løvrigt fordeles Lejerne, hvor der ikke gør sig særlige Hensyn gældende, med pas- sende Mellemrum; man kan saaledes regne som passende Lejeafstand 1,2 Meter + 20 Gange Aksel- diameter. Lejerne kan være noget forskellige i Udførelse. I ældre Tider anvendte man sellerske Støbejærnslejer (se Fig. d S. 192). Længden af disse var 4 å 5 Gange Akseldiameteren, og Lejerne var ophængte i Kugle- — 63 -