Forbrændingsmotorer 1911-1913

til at bevæge Stemplet udefter. Samtidig aftager naturligvis den indespærrede Lufts Tryk, og naar dette er faldet saa meget, at Motoren ikke længere kan nyttiggøre det udviklede Arbejde, lader man Røgluften strømme bort. Jo større Tryk, man opnaar ved Forbrændingen af en vis Mængde Brændsel, des mere Arbejde kan Luften afgive under den paa- følgende Udvidelse, og des mindre Brændsel bruger Motoren til at udføre et vist Arbejde. Sammentryk- kes den brændbare Luftblanding, før Tændingen sker, vil Trykket under Forbrændingen vokse i samme For- hold som Sammentrykningen. Man vinder herved tillige, at Rumfanget af Luften bliver mindre, saaledes at de enkelte Brændselsdele har lettere ved at komme i Forbindelse med For- brændingsluften. Desuden vil selve Tændingen, der bruger en vis Tid til at forplante sig, faa kortere Vej at tilbagelægge, før hele Blandingen er antændt. Forbrændingen bliver derved fuldstændigere og fore- gaar i kortere Tid, hvorved Trykket kommer til at virke med sin fulde Styrke allerede paa den aller- første Del af Stemplets Vandring. Ved enhver moderne Forbrændingsmotor kan. man derfor skelne mellem følgende Afsnit: 1) Fremstilling af en Blanding af Luft og Brænd- stof, den saakaldte Ladning. 2) Sammentrykning af Ladningen, efterfulgt af en Tænding og Forbrænding. 3) Udvidelse af Røgluften under Arbejdsslaget, 7