Kortfattet Kemi

127 opnaae en vis Størrelse, vise de sig byggede paa en egen Maade, idet de nemlig bestaae af koncentriske Lag. Størrelsen af disse Stivelsekorn er yderst for- skjellig. I Kartoffelstivelsen ere de saa store, at de kuuije skjelnes nied blot Øje, i Hvedestivelse betydelig mindre, og i Dele tif Planten. livor Stivelsen dannes (188), ere de ganske overordenlig smaa, saa at de kun kuune skjelnes ved stærk Forstørrelse. I koldt Vand er Stivelse ikke opløselig, ved Opvarmning med Vand briste Kornene, bolne ud og danne Klister. Ved Kogning af Kartofler fylde Stivelsekornene da fuldstændig de Celler, hvori de (i et Antal af 15—20) ere indesluttede. Samtidig skille disse Celler sig fra hverandre. Naar man koger Stivelse med meget Vand, saa blive de enkelte Dele saa fint fordelte, at den filtrerede, fuldkommen klare Xædske endnu indeholder Stivelse. Baade i fast og opløst lii- stand farves Stivelse blaa ai Jod. Farven forsvinder ved Opvarmning, men kommer igjen ved Afkøling. Opvarmes tør Stivelse til omtrent 150°, omdannes den til Dextrin, der er sammensat som Stivelsen, men opløselig i Vand. Det samme finder Sted, naar man koger Stivelse med svag Svovlsyre, (men V rokningen gaaer her let videre, idet Dextrinet omdannes til Druesukker 1174]), eller uaar man ved omtrent 70° tilsætter et Ud- træk af Malt. Malt er spirende Byg. Det indeholder et i Vand opløseligt Legeme, Diastase, som har den Egenskab, at omdanne store Mængder Stivelse først til Dextrin, derpaa til Druesukker, uden at Diastasen til- syneladende selv lider nogen Forandring. Dette Borhold har sin store Betydning under Frøets Spiring, da den uopløselige Stivelse omdannes til opløselige Nærings- stoffer for den unge Plante. At Diastasen først virker ved højere Temp, (over 30°, kräftigst ved henimod 70°) staaer uden al Tviv] i Sammenhæng med, at Frøene under Spiringen indaande Ilt og udaande Kulsyre, altsaa