Kortfattet Kemi

128 forbrænde Kulstof, hvilket medfører en betydelig Varme- udvikling (Malt). 174. Rørsukker, C12H22OU, vindes især af Sukker- rør og Sukkerroer, dog findes det temmelig udbredt i Planteverdenen, især i mange søde Frugter. Den af Sukkerrøret udpressede Saft bliver opvarmet med noget Kalkmælk, hvorved forskjellige Urenheder fjernes, og inddampet, ikke sjældent i det luftfortyndede Rum. Saa- ledes vindes det Raasukker, vi faae fra Kolonierne. Dette bliver raffineret ved Opløsning i Vand. Opvarmning med æggehvideholdende Stoffer, som bringe flere Urenheder til at samle sig (sml. 184; Albumin), Filtrering gjennem høje Lag af Benkul (164) og Inddampning i det luft- fortyndede Rum. Ved hurtig Afkøling af den stærkt ind- kogte Opløsning faaes Topsukker (smaa Krystaller), ved langsom Afkøling af den ikke saa stærkt inddampede Vædske faaes Kandis (store Krystaller). Rørsukker er yderst let opløseligt i A and, ogsaa, skjønt mindre let, i Vinaand. Ved højere Temp, smelter det til Bygsukker (Drops), ved endnu højere afgiver det Vand og bliver til brændt Sukker (Karamel). Koger man en Rørsukkeropløsning med svag Svovl- syre, spaltes det i to andre Sukkerarter, Druesukker og Lævulose. Blandingen kaldes Frugtsukker og fore- kommer i mange søde Frugter, ofte alene (Kirsebær, Stikkelsbær), ofte ved Siden af Rørsukker (Blommer, Hindbær). 175. Druesukker, C6 H12O6, danner utydelige Krystal- vorter, er letopløseligt i Vand, men ikke saa sødt som Rørsukker. Det findes, som nævnt, i mange søde Frugter ligesom i Honning. De fleste Kulhydrater give ved Kogning med fortyndede Syrer enten Frugtsukker eller Druesukker alene. Det vindes især af Stivelse paa de i (173) nævnte Maader. Rørsukker og Druesukker kjendes fra hinanden ved den Maade, hvorpaa de for- holde sig over for en alkalisk Kobbertveilteopløsning.