Kortfattet Kemi

Forfatter: S. M. Jørgensen

År: 1874

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 143

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 150 Forrige Næste
129 Man sætter nogle Draaber Kobbervitriolopløsning til Sukkeropløs- ningen og derpaa Natronlud i Overskud, hvorved Vædsken bliver'blaa. Druesukker vil da allerede i Kulden eller ved ganske svag Varme, Rørsukker føist ved Koguing udskille rødt Kobber- fonlte. En svag Druesukkeropløsniiig paavirkes paa en højst mærkelig Maade af Gær. Gær er en lavtstaaende I lånte; den voxer frodigt i en svag Druesukkeropløsning, men spalter samtidig Sukkeret i Vinaand, C2IIeO, og Kulsyre: C6 H12 06 = 2 C ()2 -4- 2 C2 Hc O. Foruden Drue- sukker ere dog til Udvikling af Gærsvampen og følgelig af Gæringen andre Betingelser nødvendige: at Vædsken er svagt sur, at den indeholder kvælstofholdende Stoffer og visse mineralske Bestanddele, og at den har en Temp, af omtr. 25°. 176. Paa de lier nævnte to Virkninger, Stivelsens Omdannelse til Druesukker ved Malt og Druesukkerets Spaltning i Vinaand og Kulsyre ved Gær, beroer Til- virkningen af Øl og Brændevin. Den sidste vindes af Korn og Kartofler, hvis Melstof saavidt mulig fuldstændig omdannes til Vinaand og Kulsyre. Vinaanden, som er mere flygtig end Vand, skilles dernæst fra Størstedelen af Vandet og fra Skallerne ved en Destillation, som skeer i ofte meget indviklede Apparater. 01 vindes derimod af Malt, hvis Melstof omdannes dels til Dextrin, dels til Druesukker. Vædsken sies fra Skallerne, koges med Humle, sies paa ny og bringes i Gæring, men man ønsker ved denne kun en Del af Druesukkeret og Dex- trinet omdannet til Vinaand og Kulsyre. En Del skal blive som saadant i Øllet, bl. A. ogsaa, fordi dette skal undergaa en Eftergæring paa Fade, helst ved en Tem- peratur, der er faa Grader over Vandets Frysepunkt. 177. Vinaand, C2H6O, der danner det berusende Stof baade i Brændevin, 01, Vin, Likører og Mjød, kan ikke fuldstændig skilles fra Vandnet ved simpel Destilla- tion. Dertil fordres en Destillation med vandsugende Midler, især brændt Kalk. I vandfri Tilstand er Vin- 9