Kortfattet Kemi

130 aand (absolut Alkohol) en farveløs Vædske af Vf. 0,8 og Kogepunkt 79°. Den liar en behagelig Lugt og brænder med ikke lysende Flamme. Den kan blandes med Vand i alle Forhold, hvorved der skeer en For- mindskelse af Rumfanget og en Varmeudvikling. Den vandholdige Vinaands Styrke angives angives sædvanlig i Procent efter Bumfang. En Vinaand paa 50 Proc. er en saadan, som i 100 Rf. indeholder 50 Rf. Vinaand (og 53,7 Rf. Vand) ved 15,5°. Almindeligt Brændevin indeholder saa- ledes 40—50 Proc., Portvin og Sherry omtr. 17, Rødvin 7—8, Bayersk 01 4—5, Hvidtøl 1—3 Proc. absolut Alkohol. 178. Svag Vinaand ilter sig efterhaanden i Luften til Eddike; herpaa beroer det, at mindre stærk Vin og 01 efterhaanden bliver surt. Porøse Legemer frem- skynde hyppigt Eddikesyredannelsen. Bringer man et Stykke Platinsvamp i et tørt Prøveglas og lukker Glasset med en kløvet Prop, hvori er indsat et Stykke blaat Lakmuspapir, befugtet med stærk Vinaand, saa vil ved Henstand, og navnlig ved svag Op- varmning, Lakmuspapiret farves rødt. Samtidig lugter man Eddikesyre og en anden skarp og ejendommelig Lugt; denne hidrører fra Aldehyd, en meget flygtig Vædske, som danner Overgangen fra Vinaand til Eddikesyre. Man har nemlig: C3H6O + O = C2H4O4-H3O og c2h4o + o = c2h4o2 \ inaand Aldehyd Aldehyd Eddikesyre. Paa de samme iltende Virkninger beroer Fabrika- tionen af Eddike; kun anvendes her i Beglen ikke Platinsvamp (skjønt den bruges), men Høvlspaaner, hvor- over man lader svag Vinaand dryppe ned under rigelig Adgang af Luft. Eddikesyre faaes ogsaa ved tør De- stillation af Træ (166). 179. Cellestof, Cellulose, har Stivelsens Sammen- sætning, men ganske ^andre Egenskaber. Det danner Cellevæggene hos Planterne og visse lave Dyr. Dets Beskaffenhed vexler med Organernes Natur og Alder