Kortfattet Kemi
Forfatter: S. M. Jørgensen
År: 1874
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 143
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
139
man ved ikke engang, om det indeholder Kvælstof eller
ej. Udenfor Planten viser det ikke hin Virkning paa
Kulsyre i Sollys.
187. At Sollys kan fremkalde chemiske Sønder-
delinger, er der (65 og 153) nævnt Exempler paa. Men
Sollys er ikke noget enkelt, det hvide Sollys lader
sig ved et Glasprisme spalte i en hel Række Farve-
straaler, Rødt, Orange, Gult, Grønt, Blaat, Violet, som,
naar de samles, igjen give Hvidt. Ja, det lader sig
godtgjøre, at der i Sollyset gives usynlige Straaler,
som ligge udenfor det Bøde, og som virke varmende,
og usynlige Straaler, som ligge udenfor det Violette,
og som virke chemisk. Naar Chlorsølv sønderdeles af
Sollys, saa er det væsenlig de violette Straaler og de,
der ligge udenfor det Violette, der virke. Violette Gjen-
stande blive paa Fotografier hvide. Det laa da Hær at an-
tage, at det Samme var Tilfældet, naar Kulsyren spaltes
af Planten under Sollysets Medvirkning. Men det har
tvertimod vist sig, at det her især er de gule og røde
Straaler, der virke. Dette hænger nøje sammen med
en ejendommelig Egenskab hos Bladgrønt. Dette Stof
har nemlig Evne til at omdanne violet Lys til rødt.
Naar man udkoger friske Blade med Vand, presser dem ud og
bringer dem i absolut Alkohol, saa faaes en grøn Opløsning, som
viser et rødt Skær, naar man seer fra oven ned i et Glas med
Opløsningen, og hvori Sollys falder ind fra Siden. Det Lys,
der har paavirket et Blad, er derved ikke herøvet
Evne til at virke paa andre Blade, thi det første
Blads Blaclgrønt liar omdannet de. for Plantelivet unyttige
Straaler til nyttige.
188. Det synes afgjort, at det organiske Stof, der
først dannes i de bladgrønthørende Celler, er Stivelse.
Disse Celler indeholde nemlig altid talrige Stivelsekorn,
der rigtignok ere meget smaa (173). Stivelse lader sig
udenfor Organismen omdanne til Sukker; det samme
finder uden Tvivl Sted i Planten, og i denne opløste