Kortfattet Kemi
Forfatter: S. M. Jørgensen
År: 1874
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 143
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
143
at det ikke er Trang til Ilt, der gjør, at vi ved Arbejde
aande hyppigere og dybere, men Trang til at befrie
Legemet for Kulsyre og ti] at nedsvale Blodet med
kold Luft.
193. Da man ifølge (191) baade kan maale den
udviklede Mængde Kulsyre og den udskilte Mængde
Kvælstof (o: de forbrugte Æggehvidestoffer), saa kan
man ogsaa i Almindelighed besvare det Spørgsmaal, om
den Virksomhed, Legemet udvikler, nærmest hidrører»
fra forbrændte Kulhydrater og Fedtstoffer eller fra for-
brændte Æggehvidestoffer. Det viser sig da, at den
udskilte Kvælstof mængde (Urinstof) omtrent er den
samme, enten Legemet liar udført Arbejde eller ej. Det
følger heraf, at idetmindste Størstedelen af det udviklede
Muskelarbejde hidrøre fra Iltning af Kulhydrater og
Fedtstoffer.
194. Men de Kulhydrater og Fedtstoffer ligesom
de Æggehvidestoffer, der danne alle vore vigtigste
Næringsmidler, skylde vi Planten; og den Virksomheds-
evne, Planten forsynede disse Stoffer ined, idet den
gjorde dem brændbare og derved varmefrembringende,
tog den fra Sollyset. Ligesom det altsaa er opsparet
Solvarme, vi brænde i Form af Kul i vore Ovne, saa-
ledes er det følgelig opsparet Solvarme, der driver den
sammensatte Mechanisme, vi kalde en Muskel.