Kortfattet Kemi

Forfatter: S. M. Jørgensen

År: 1874

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 143

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 150 Forrige Næste
143 at det ikke er Trang til Ilt, der gjør, at vi ved Arbejde aande hyppigere og dybere, men Trang til at befrie Legemet for Kulsyre og ti] at nedsvale Blodet med kold Luft. 193. Da man ifølge (191) baade kan maale den udviklede Mængde Kulsyre og den udskilte Mængde Kvælstof (o: de forbrugte Æggehvidestoffer), saa kan man ogsaa i Almindelighed besvare det Spørgsmaal, om den Virksomhed, Legemet udvikler, nærmest hidrører» fra forbrændte Kulhydrater og Fedtstoffer eller fra for- brændte Æggehvidestoffer. Det viser sig da, at den udskilte Kvælstof mængde (Urinstof) omtrent er den samme, enten Legemet liar udført Arbejde eller ej. Det følger heraf, at idetmindste Størstedelen af det udviklede Muskelarbejde hidrøre fra Iltning af Kulhydrater og Fedtstoffer. 194. Men de Kulhydrater og Fedtstoffer ligesom de Æggehvidestoffer, der danne alle vore vigtigste Næringsmidler, skylde vi Planten; og den Virksomheds- evne, Planten forsynede disse Stoffer ined, idet den gjorde dem brændbare og derved varmefrembringende, tog den fra Sollyset. Ligesom det altsaa er opsparet Solvarme, vi brænde i Form af Kul i vore Ovne, saa- ledes er det følgelig opsparet Solvarme, der driver den sammensatte Mechanisme, vi kalde en Muskel.