Kortfattet Kemi

142 ligt i Vaud og Vinaand og kan ligesom Ammoniak forene sig direkte med Syrerne til balte. Naar man inddamper Urin til en tynd Sirup og efter Afkøling tilsætter stærk Salpeter- syre, saa udkrystalliserer det tungtopløselige salpetersure Urinstof. Da alt eller dog næsten alt Kvælstof udskilles som Urinstof, bliver dette et Maal for de af Legemet for- brugte Æggehvidestoffer, ligesom den gjennem Lungerne udaandede Kulsyre er et Maal for det forbrugte Kul- stof og derigjennem for den Mængde Varme (eller Virksomhed), Legemet har udviklet. 192. I vaagen Tilstand udaande vi mere Kulsyre end under Søvn; derimod optager Legemet under Søvnen langt mere Ilt end i vaagen Tilstand. Under Arbejde udaande vi langt mere Kulsyre end under Hvile, og under Søvnen efter stærkt Arbejde optage vi langt mere Ilt end efter Hvile. Saaledes beløb den Mængde Kul- syre, som en ung, kraftig Mand udskilte, og den Mængde Ilt, han optog, sig til: paa en Hviledag paa en Arbejdsdag I om Dagen I om Natten I om Dagen / oin Natten Kulsyre. 533 Gm. 379 Gm. 885 Gm. 400 Gm. Ilt. 234 Gm. 474 Gm. 295 Gm. 660 Gm. Heraf sees, at den vaagne Tilstand, blot det, at vi modtage Sandséindtryk og gjøre Iagttagelser, er for- bundet med en Udvikling af Kulsyre. Fremdeles sees heraf Gründen til, at Søvnen styrker os. Naar vi vaagne, har Legemet Ilt paa Oplag, Materiale til at danne Kulsyre og udvikle Virksomhed beredt. Danne vi en Dag en ualmindelig Mængde Kulsyre (o: udvikle vi en usædvanlig Virksomhed), saa optage vi ogsaa den følgende Nat en tilsvarende Mængde Ilt, og saalænge' vi kunne gjøre det, føle vi os hver Morgen styrkede til nyt Arbejde. Det er mærkeligt, at vi selv under an- strængt Arbejde ikke optage synderlig mere Ilt end under fuldstændig Hvile. Det synes heraf at fremgaae.