Kortfattet Kemi

13 Brint ind i et Prøveglas (Fig. 9), paa hvis Bund (ved a) man har anbragt lidt sort Kobberilte, saa gaaer Brinten uforandret igjen* nem og kan, naar al atmosfærisk Luft er uddreven (sml. 10 og 11), tændes ved b. Men saasnart man varmer a med en Vinaands- lampe, slukkes Flammen ved b, som Tegn paa, at Brinten nu faaer en anden Anvendelse. Kobberiltet bliver glødende og er snart forvandlet til rødt Kobber, medens der samtidig samler sig store Vanddi aaber ved c, ligesom Brintstrømmen tydelig nok fører Strømme af Vanddamp med gjennem b. Nogle Ilter af- give kun en Del af Ilten, idet der dannes et lavere Ilte, d. v. s. et saaclant, som paa samme Mængde Metal indeholder en mindre Mængde Ilt. I Fig. 9. 2) Næsten alle Metalilter danne med Syrer Vand og et Metalsalt, idet Syrens Brint og Metaliltets Ilt forene sig til Vand, medens Metallet indtager Brintens Plads i Syren. Opvarmes sort Kobberilte med Saltsyre (Chlor- brinte), dannes Vand og en grøn Opløsning af Chlorkobber. 3) Baser og Syrer forene sig til Salte under Ud- skillelse af Vand, idet Basens Hydroxyl og Syrens Brint forene sig. I Aim. foregaaer denne Virkning under saadanne Forhold, hvor man ikke let kan iagttage Vandets Dannelse, idet enten Syren eller Basen eller begge ere opløste i Vand, men Dannelsen af Saltet iagt- tages let nok, idet de opløselige Baser farve røde