Kortfattet Kemi

56 79. Svovlsyren er den vigtigste af alle Syrer. Den finder en udstrakt Anvendelse i Industrien, især ved Fabrikationen af Soda, sur fosforsur Kalk, Salpetersyre, Alun, i Sæbesyderierne, Stearinfabrikerne osv. 80. Svovlsyrens Anhydrid, S O3 = H2 SO4 4- H2 O, er et fast Legeme, der ikke eller kun vanskeligt kan dannes direkte, men ad Omveje (142). Det forener sig med yderste Begjærlighed med Vand til Svovlsyre, men har kun ringe Interesse. Fosfor. 81. Det almindelige Fosfor er et bleggult, lialv- gjennemsigtigt Legeme, der ved sædvanlig Temp, er saa blødt som Vox, men i Kulden sprødt. Dets Vægtfylde er 1,8. Det smelter ved 44° og koger ved 250°—300°, men i Luften antændes det yderst let, allerede ved Gnidning. Ved sin meget glimrende Forbrænding i Luft (28) eller Ilt danner det Fosforsyreanhydrid (86), men allerede ved sædvanlig Temp, iltes det langsomt i Luften med en egen hvidløgagtig Luft til Fosforsyrling (85) og maa derfor opbevares under Vand. Ligeledes maa det skæres istykker under Vand. De Brandsaar, det kan fremkalde, ere yderst farlige. Ved langsomme Iltning lyser det i Mørke (Fosfor ordret: Lysbringer). Fosfor er uopløseligt i Vand, letopløseligt i Svovlkalstof og kan ved Fordampning af denne (let selvantændelige) Opløsning krystallisere. Det er meget giftigt. — Naar man opvarmer Fosfor i et lukket Kar i længere Tid til 240°, saa antager det ganske andre Egenskaber. Det bliver mørkt brunviolet, an- tænder sig først henimod 300°, er uopløseligt i Svovl- kulstof og ikke giftigt. Det s. k. „amorfe“ eller „røde" Fosfor findes anbragt paa Sikkerhedstændstikkernes Æsker. Først ved Destillation antager det amorfe Fosfor igjen det sædvanliges Egenskaber. — Fosfor an- vendes især til Tændstikker o. lign.