Kortfattet Kemi
Forfatter: S. M. Jørgensen
År: 1874
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 143
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
68
Ganske lignende Forhold gjentindes hos Baserne.
De spaltes næsten alle ved Glødning i Vand og Metal-
ilter, som altsaa blive Basernes Anhydrider, f. Ex.
Cu (O H)2 = Cu O + H2 O. Sml. 15,4°. Derimod er det
forholdsvis sjældent, at de kunne dannes direkte af
Metalilte og Vand. Et bekjendt Exempel er Kalkens
Læskning. Den brændte Kalk er nemlig et Metalilte,
Calciumilte; og naar et Stykke brændt Kalk forsigtig
overgydes med Vand, saa forener det sig med Vandet
under stor Varmeudvikling til en stærk Base, Kalk-
hydrat. — Ligesom Kulsyren saa let spaltes i Anhydrid
og Vand, at Syren selv i Grunden ikke kjendes, saa-
ledes spaltes enkelte Baser saa let, at man kun kjender
deres Anhydrider (Kvægsølvtveilte). — Ligesom man
har ufuldstændige Syreanhydrider, som endnu ere Syrer,
saaledes kjendes ufuldstændige Baseanliydrider, der
endnu ere Baser. Ex. 3 Pb (0 H)2 -f- 2 H2 O = Pb3 02 (0 H)2.
103. Disse Forhold have gjort, at man tidligt har
betragtet haade de iltholdige Syrer og de iltholdige
Baser som Forbindelser af Anhydrid og Vand. Svovlsyre
f. Ex. altsaa som S 03, H2 0, Kalkhydrat, Ca (0 H)2 som
Ca 0, H2 0. Og da Salte saa overmaade hyppigt dannes
ved Forbindelse af Syre og Base (15,3°), og der herved
udskilles Vand, saa kom man til at betragte Saltene
som Forbindelser af Syreanhydrid med Baseanhydrid.
Naar saaledes Svovlsyre og Kalkhydrat omsætte sig med
hinanden til Calciumsulfat og Vand, saa skrev man:
H2 O, S 03 + Ca O, H2 O = Ca O, S 03 4- 2 H2 O
og kaldte Forbindelsen svovlsur Kalle. Denne Udtryks-
maade for de iltholdige Saltes Sammensætning har i
mange Aar været den gjældende. Den skal ogsaa i det
Følgende bibeholdes ved Siden af deu nu almindeligere
(f. Ex. Calciumsulfat), og det af to Grunde. Dels er
den særlig skikket til tydelig at betegne Forskjellen
mellem saadanne Forbindelser, hvori samme Metal op-
træder med forskjellig Gyldighed: Jernforiltesalte ere