Kortfattet Kemi

69 saadanne Jernsalte, hvori Jernet har samme Gyldighed ii som i Jernforilte, Fe O; Jerntveiltesalte saadanne, hvori vi Jernet har samme Gyldighed som i Jerntveilte, (Fes) O3. Men navnlig skal hin ældre Udtryksmaade bibeholdes, fordi den antyder den Opfattelse af Saltenes Natur, der endnu bestandig er den fuldkomneste, nemlig at Saltene ere Dobbelt-Anhydrider af Syrer og Baser. Metallerne. 104. Metallerne danne en egen Klasse af Grund- stoffer, der udmærke sig ved en ejendommelig Glands, Metalglands; ved at være gode Ledere for Varme og Elektricitet og ved at være uigennemsigtige, undtagen i yderst tynde Lag. De allerfleste danne Hydroxyl- forbindelser, der ere Baser, Noget, der meget sjældent finder Sted for Metalloidernes Vedkommende. Paa den anden Side danne Metalloiderne Brintforbindelser, Noget, der meget sjældent gjenfindes hos Metallerne. Imidlertid er Grændsen mellem Metalloider og Metaller ikke skar]); tvertimod findes talrige Overgangsfænomener. Ja, det samme Grundstof optræder undertiden i flere Former, hvoraf den ene har Charakter af et Metalloid, den anden af et Metal (164), eller i flere Forbindelser, hvoraf den ene har Charakter af en Metalforbindelse, den anden af en Metalloidforbindelse (158 og 157). Metallernes chemiske Ejendommelighed er stærkest udtrykt hos Stoffer som Natrium, Metalloidernes hos Stofler som Chlor. Under visse Betingelser, som læres nærmere i Fysiken, sønderdeles den chemiske For- bindelse ved den galvaniske Strøm (Elektrolyse). Man Huder da, at de metallignende Grundstoffer gaae til Zinkpolen, de kaldes derfor hyppig elektropositive, de chlorlignende Grundstoffer gaae til Kulpolen, hvorfor de hyppig kaldes elektronegative. Men heller ikke ad