Handelskrisernes Historie
År: 1861
Forlag: Fr. Woldikes forlagsboghandel
Sted: Kjøbenhavn
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9
Paa den ene Side ere Franskmandene af Naturen indtagne for Alt, hvad
der er nyt, samt for at blive hurtig rige. Pua den anden Side
vare Landets Finantser saaledes forstyrrede ved Ludvig den Fjor-
tendes Krige og ødselhed, at det i den sidste Halbdeel af denne
Konges Regering næsten havde offret Halvdelen af sin National-
rigbom, og i Lebet af 30 Aar vare Landets Indtægter aftagne med
1500 Suttioner francs, saa at F 6 nLlon erklærede: „vl bestaae
endnu som ved et Under; Staten er en gammel ruineret Maskine,
der vakler og bil falde sammen ved det forste Stod."
Te Palliativmidler, som Ludvig den Fjortende anvendte i sine
sidste Regeringsaar for at fylde de tomme Kasser, nemlig Salg af
Titler, Embeder og Værdigheder, Montens Forringelse, Udstedelsen
af Papirspenge, Forskud fra Generalforpagterne, etc. kunde ikke
standse den finantsielle Ruin, som Kongen overlod sin Efterfølger.
Regentens ødselhed tillod ikke nogen Forandring i denne Til-
stand, og det var derfor naturligt, at man med aabne Arme modtog
en Mand, der ved simple Finantsoperationer lovede at ophæve On-
det og istedetfor Rod at bringe Overflod. En saadan Mand var
John Law.
Law var født i Edinburgh 1671 og var Son af en Guld-
smed, som hørte til dem, der drev Bankierforretninger. Ved Eng-
lands Banks Grundlæggelse i 1694 havde han gjort sig nærmere
bekjendt med Finants- og Bankoperationer, og da han siden ved en
Duel blev tvungen til at flygte til Fastlandet, hvor han snart op-
holdt sig i Amsterdam og Brüssel, snart i Italien, vedblev han at
udvide sine finantsielle Kundskaber. Han tilbod Hertugen af
Orleans sine Tjenester, og hans Planer sundt saa meget snarere
Indgang, som de blændede ved deres Nyhed og i Grunden indeholdt
Meget, der var rigtigt.
91 iiar han modsatte sig Forbud af Guld og Sølv, fordi de
dog Intet nyttede og brugde Landet i Armod uden at berige Kon-
gen; naar bon saae Monrens Værdi i dens indre Gehalt og ikke i
Beregningen; naar ban i Krediten søgte en Erstatning for de mang-
lende Cirkulationsmidler; naar han vilde hæve de smaa Kapitaler
til en stor og frugtbringende Magt ved at forene dem, saa var han
aabenbart forud for sin Lid, navnlig forud for den daværende øko-
nomiske Dannelse i Frankrig. Men han fordærvede Virkningen af