Handelskrisernes Historie

105 Varer i større Partier vare i nogen Tid enten ganske umulige eller kun udførlige for Halvdelen af Værdien. Paa Fondsbørserne her- flede Skræk, Kurserne faldt 20, 30 indtil 50 pbt., og Papirpenge kom i en saadan Miskredit, at f. Ex. de solide preussiste „Kassen- scheine" i Baden bortgaves for Halvdelen nf deres nominelle Værdi. Det krævede lang Tid indtil Omsætningen kom i sin gumle Bane, og selv da Roligheden overalt var gjenoprettet, lammede Frygten fer et nyt Udbrud ved Præsidentvalget i Frankrig endnu i længere Tid Forretningerne. Først efter Statskoupet af 2 Lecbr. 1851 fik Forretningsverdenen rgjen Mod. Det var Frankrig, som snart efter denne Begivenhed tmbte frem med Forholdsregler og Værker, der drev Spekulationen til en Høide, som Befolkningen paa Fastlandet endnu ikke har kjendt i dette Aarhundrede. S aa længe de velhavende Klasser i A. 1848 med Rette eller Urette vare bekymrede for deres Eiendom, havde de anbragt al disponibel Kapital i Sold eller Guld og enten stjult dette eller anlagt det i engelske eller amerikanske Effekter. Tydste Kapitalisters Anlæg, navnlig i amerikanske Papirer vandt et saadant Omfang, at de skulle have udgjort en Sum af 4 å 500 Milt. fl. Medens For- retningerne standsede saavel af Mangel paa Afsætning som paa Driftskapital, var Rentefoden stegen til en usædvanlig Høide, og selv til Aagerrenter kunde ofte ingen Kapital erholdes. Alle Love for Penge- og Kapitalcirkulationen syntes forkeerte. Konsumenterne ind- ftrænkede sig til at tilfredsstille de forste Fornødenheder, og selv da Beholdningerne efterhaanden rommedes og Forbruget daglig mere paatrængende forlangte en Gjerroplagelsc af Vareproduktionen, varede det endnu en lang Tid for Produklionen igjen optog sin regelmæs- sige Virksomhed. Da Kapitalerne derfor efter Statskoupet i Paris efterhaanden fom frem as deres Skjul, var det naturligt, at Rentefoden strax gik ned. Dette Tidspunkt benyttede den franske Regering til at redu- cere de 5 pCt. Rentes til pCt. og til nt gjenoptage Anlæget af Jernbaner, hvormed man havde standset siden Anret 1848. Z denne Hensigt foranledigedes Frankrigs Bank til at nedsætte sin Diskonto i Marts 1852 til 3 pCt. og at udvide sine Forskud paa Zern- banepapirer og Vexler med næsten 400 Mill, fres,