Handelskrisernes Historie

9 Afsætningen af Aktierne gik hurtigere for sig, end Betalingen af deres Fordringer. For ogsaa at vise dem Retfærdighed, bles der derfor truffet den Foranstaltning, at disse Sratskreditorer skulde have For- trinet ved de sidste Udstedelser af Aktier. En sand Folkevandring var begyndt til Paris ikke alene fra Provindserne, men ogsaa fra Udlandet. Enhver, der kun kunde komme i Besiddelse af en nok saa ringe Pengesum, ønskede at hente sin Andeel i den uudtømmelige Guldgrube. Z flere Maaneder var Kue Qniiicampoix, hvor Aktiehandelen koncentrerede |tg, Samlings- pladsen for det spekulerende Europa, og da der blandt denne Mængde Folk maatte være Mange, som ikke fjenbte det Mindste til Handelens Væsen, faa havde Agioteurerne et let Spil. Der opstod snart et Hazardspil, som neppe vil finde sin Lige. Omvexlingerne i For- nurestilstanden vare saa hurtige, at Spillerne kunde gjøre en uhyre Gevinst ved blot at beholde deres Aktier een Dag. En, som havde Ordre til at kjobe Aktier, udeblev i to Dage. Man troede, at Ak- tierne vare stjaalne, men det var ikke Tilfældet; han tilbagebetalte redelig deres Belob, men havde imidlertid havt Tid til at tjene en Million for sig selv. Man udlaante Fonds for en Time og beregnede sig en Rente, der bar uden Lige; men Laanlagerne kunde taale at betale den og endda have en Gevinst. Det var derfor ikke forbavsende, at Tje- nerne pludselig blev ligesaa rige som deres Herrer. Man fortæller om en Tjener, der i flet Veir modte sin Herre, der var tilfods, og lod sin Vogn holde for at byde ham at stige op. , Foran Selskabets Kontorer i de Dage, da Mietegningen gik for sig, var Trængselen saa stor, at der trykkedes flere Me'nnefter tildode. Den Menneskemængde af alle Klasser af Befolkningen, som strømmede derhen, var saa stor, at enhver Plads i de tilstedende Huse opveiedes med Guld, og Gierne af disse Huse blev rige Mænd. Flere fortjente sig en Formue ved at tilbyde deres Ryg tll Skrive- pult, hvorpaa de affluttede Forretninger midt i Vrimmelen strax ned- ftreves. Te fornemme Personer, der stod Direkteurerne nær, fortjente naturlig store Gevinster. Hertugen af Bourbon skal have vundet 60 Mill., Hertugen af Antin 12 Mill., Prindsen af Conti 4^ Mill. Z samme Forhold kunde de øvrige af Hoffets Wdlinge opregne de-