Handelskrisernes Historie

192 decks gibet deres Samtykke til, deels selb foreslaaet, nt Ihændeha- verne fif Forretningen udnævntes til Medadministratorer; - et Tegn paa, at Tiltroen til Husenes Redelighed ikke var bkven rokket. Som en fjerde Forholdsregel vedtoges der den 6 December bed Rand og Borgerbeflutning Oprettelsen af en Tiskontokasse med en Kapital af J5 Mill. Mk. Bko., for dermed for Statens Regning at diskontere Verier, der ansaaes for gode. 5 Mill. Mk. Bko. fra Girobanken blev strax stillede til Tis- kontokassens Disposition mod Deponeringen af Jernbane Aktier og Statspapirer, der tilhørte Staten, og den folgende Tag begyndtes Virksomheden. De andre 10 Milt. Mk. Bko. skulde Staten laane i samme Oiemed. En Befuldmægtiget blev derfor først sendt til Berlin og derpaa til Wien, da den preussiske Regering erklærede sig ude af Stand til at bevilge Laanet. Den osterrigske Regering der- imod bemyndigede Nationalbanken til at udluane de 10 Mill., der skulde forrentes med 6 pCt. og tilbagebetales til Slutningen af 1858, og Selvet afsendtes strax med et Extratog til Hamborg. Om Grunden til denne forskjellige Handlemaade hos Preussen og Osterri'g, der vakte megen Sensation i Tydskland, bemærkes der i „deutsche Pierteljahrsschrift": Osterrig havde tilsyneladende direkte osterrigske Handels- interesser at beskytte, da det saa hurtigt ydede den ønskede Hjælp; det kunde give Hjælpen uden Risiko, ja med Indvinding af Fordeel ved Renterne af den Solbftat, som ellers henlaue dod i Banken, og med en Gevinst for Bankens og Statens Kredit i den offenlige Me- ning, rt Moment, som ikke maa emsluaes ringe ligeoverfor Forplig- telsen til ar gjenoptage kontante Betalinger. Den hamborgske Stat er en sikker Skyldner, den 6 pCts. Forrentning var en reen Ge- vinst, de 10 Mill. Mk. Bko. vare fuldkomment undværlige indtil den fastsatte Tilbagebetalingstid, da den osterrigske Nationalbank først d. 1 1859 skulde gjenoptage sine kontante Betalinger. Preussen har cirkulerende Metalpenge, dens Bank en stærk Seddelcirkulation, som er baseret paa Metalbeholdningkli. Det har under hele Krisen svaret fin egen Handelsstand, naar man ansøgte om overordenlige Forholdsregler, navnlig om Forandring i Konkurs- forordningen med Hensyn til midlertidig insolvente Boer — at Han- delsstanden maatte selv bære sin Risiko, og at man ved at løsne