Handelskrisernes Historie

200 ffriftør kunde ikke udeblive. Du Afsætningen aftog, formindskedes ogfna Ordrerne, og det bar især Bomuldsværeriernk i Sachsen . P^ussen og Thüringen, Silkefabrikkerne i Crefeld, Fabrikkerne af Luxusvarer i Hanau, Pforzheim etc., Portefeuille Fabrikkerne i Offen- bach, Klædefabrikkerne i Aachen, som fom i Forlegenheder. Ganske sårdeles blev Wien og flere osterrigfle Fabrikdistrikter hjemsøgte, og endnu i Midten af Mai 1858 klagedes der saaledcs: »Middelstanden lider endnu under Trykket af den sidste Krisis, og fra Tid til anden horer man endnu om enkelte, skjondt ikke be- tydelige Fallitter. Industrien i Luxusbcirer er formelig standset og Kjobmanden venter i sin glimrende Butik ængstelig paa Kjobere, 'som kun sparsomt lade sig fee. Enhver indskrænker sig af alle Kræfter, og sjeldent har der i et Aar været udbudt saa mange Landsteder til Salg som la ur. Haandbærksstanden sukker efter Kredit og finder ingen, eller og,an er den saa dyr, at den ødelægger ham. Naar han afledeler sine Varer, filder hun Vexler istedetfor kontante Penge, og for almindelige Verler er en Diskonto af 2 å 3 pCt. om Maaneden intet Usædvanligt." Trods denne Rod og uagtet Messerne i Frankfurt am Main og Leipzig fuldt slet ud, blev Tilstanden dog intetsteds mere betcen- felig, hvortil Faldet i Priserne paa Lebnelsmidler og den Omstæn- Itændigbed, at mange Arbejdere fandt Bestjæftigelse ved Landbruget, hvor der i flere Aar havde været en følelig Mangel pug Folk kan have bidraget. Gfterat vi have gjennemgauet de vigtigste Handels- og Fi- nantskrisers Historie, staaer der endnu tilbage at sammenfatte den Uære, som Historien giver os, og de Hjælpemidler, der ved Erfa- ringen have blist sig at være gavn bringende. Krisen er ikke Sygdommen selv, men det heftige Udbrud af et længe forberedt Onde. Kriser kunne sammenlignes med Uveir, der bryde los ved at opsamle farlige Elementer, men som igjen rense Atmosfæren bed Lyn og Torden, bed Regn og Storm. Kriser forekomme kun i meget udviklede Kulturtilslunde. Hyor der iffe findes nogen Arbejdets Deling, hvor Enhver gjor Alt selv