Handelskrisernes Historie
År: 1861
Forlag: Fr. Woldikes forlagsboghandel
Sted: Kjøbenhavn
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
206
Foretngelskslyst, maa Regeringen ophore med at give Koncessioner
kil nye Foretagender, og en saadan Beslutning, tilstrækkelig motiveres
vilde bevæge Kapitalisterne til Forsigtighed.
Regeringen skulde ogsaa, endnu for de forste Symptomer paa
en Krisis vise sig, opbyde al sin Indflydelse for at bevæge Landets
Banker til i rette Tid at opsamle en tilstrækkelig kontant Behold-
ning, hvormed de vilde kunne komme Handelsstanden til Hjælp og
niaaftee endog hindre et Udbrud af Krisen.
Z et Land, hvor ingen Seddel- og Diskontobank existerer,
skulde en saadan oprettes, naar Krisen truer.
Der maalte paasees, at Bankerne opfylde de Betingelser, der
ere nødvendige for at de ikke selv hjælpe til at hidføre Krisen og
selv buffe under for ben. Vi mene dermed: tilstrækkelig kontant
Dækning af Sedlerne, Forsigtighed ved Diskontering af Vexler, ved
Bevilling af Udlaan og ved Modtagelsen af rentebærende Indlaan.
Alle unødvendige Hindringer for Omsætningen maae ophæves.
Der maa indrettes et fornuftigt Toldsyslem, hvorved der virkes
ben til, at der ikke ved for bøi Told skabes eller forøges Industri-
grene, som ikke kunne bestaae ved egen Kraft. Man forhindrer der-
ved, at Kapitalen gaaer over fra sunde til sygelige Industrianlæg og
at der stabes Drivbuusplanter, som falde sammen ved enhver usæd-
vanlig Konjunktur og seialedes hjælpe til at forværre Krisen.
Overhovedet kan Staten ikke paa nogen Maade virke mere for
at hindre Kriserne, end ved ester bedste Evne at styrke den økono-
miske „Selvregering". Bed at ophæve allo undværlige Skranker
for Omsætningen og ethvert Formynderflab storkes Folkets selvstændige
Dømmekraft, fa a at Enhver, der indlader sig paa et nyt Foreta-
gende, mere vil forlade sig paa sig selv end blindt folge Andres Dom,
og bliver forsigtigere i at danne sig en Mening. Naar de Lande,
hvor der hersker en saadan økonomisk Frihed, alligevel udsættes for
heftige Kriser, saa er dette intet Bevi is mod Rigtigheden af en saa-
dan Politik, thi det Sandsynlige er, at de samme Lande, om de havde
været indskrænkede i deres Virksomhed ved Regeringens Formynder-
skab, vilde være bievne langt stærkere hjemsøgte.
Det vigtigste Middel til at undgaae Kriser er endelig: at ind-
skrænke Bevillingen af Kredit og Tiden for Krediten. Det fikkreste