Handelskrisernes Historie

8 ansees for at Habe Værdi. Fremfor Alt maatte man fjerne sig fra den Tanke at efterligne Hamborg i at fordre en almindelig Suspension. Havde bi i 1848 kunnet udholde en Krig med hele Tydskland, der kostede os 40 Mill., var det usømmeligt nu at bukke under for en i Hamborg, istedetfor at forsøge alle fornuftige oa rimelige Midler til at skaffe Hjælp. A. N. Hansen yttrede: Den indtraadte Krisis bar saa omfattende og. saa forbaufrnbe, at neppe Nogen var istand til tilfulde at oversee den eller beregne dens Aarsager og Folger. Grosserer Societetets Komitee havde selvfølgelig fra forste Færd havt fin Opmærksomhed henvendt paa Sagen og gjort, hvad den troede at burde gjsre. Den havde fornemlig havt for Oie de tvende Sider, hvorfra Hjælp kunde ventes: Nationalbanken og Finantserne. Da Banken bar gaaet saa bidt i sine Luan og Diskonteringer, som dens Midler tillod, havde man henvendt sig til Finantsministeren, hvor man havde fundet stor Imødekommen. Et skriftligt Forslag om, at Regeringen skulde overlade Banken 1 å 2 Mill, til Udlaan paa Va- rer og Effekter var uopholdelig efter faa Timers Forlob blevet be- svaret med et Samtykke, og Banken bar villig til at anvende den "holdte Million til Udlaan paa Varer og Effekter. Det var altid en Begyndelse, maaskee var Summen tilstrækkelig, ialfald kunde den senere foreges. Fremdeles vare tvende Handlende (D. B. Adler og Ed. Z. Hvidt) samme Aften reiste til Hamborg med visse Tilsagn fra Nationalbanken om at Verler, der lebe fra KjobenlMn paa hamborgske Huse, som have suspenderet eller vilde suspendere deres Betalinger, kunde blive fornyede, saa at de ikke kom tilbage paa herværende Trassenter eller Endossenter. Der vilde blive forssgt et lignende Arrangement for saadanne Vexler, som vare i Privates Besiddelse, dog var Udfaldet nalurligblis endnu tvivlsomt. Belobet af disse Vexler bar meget betydeligt, og det vilde være en stor Let- telse, om dette Tryk kunde fjernes. Endelig vilde Komiteen i sit næste Mode føge at foranledige Nedsættelsen af en Kommission med Delegerede fra Finantserne, Banken og Handelsstanden; de to forste Parter bare villige til at deellage, Komiteen skulde foreflaae Medlemmer for Handelsstanden. Denne Kommission vilde da tage Forholdene under alsidig Overvejelse, og den bilde da ogsaa kunne probe A. H a g e s Forslag, dersom han vilde indgive det. Formanden var enig med