Handelskrisernes Historie

34 det hele Vexelvæsen. Det er ikke ret længe siden, at bele Handels- standen og med den hele Vexelomsætningen betragtedes som noget Misundelsesværdigt og Fortræffeligt. At det er kommet til en vis Svindel, har jeg allerede indrømmet, men lad os lægge Mærke til, at det er ikke alene Handelsstanden, der har svindlet, men alle Sam- fundsklasser, selv Regeringen, have deeltaget i denne Svindel. Fi- nantftrne have saa godt som Rogen roest sig af den fortræffelige Tilstand, som denne Svindel for en Deel havde tilvejebragt, det er tildeels ved denne Svindel at vore Indtægter ere stegne saa over- orbenlig meget. Naar man vil betragte Ind- og Udforselslhterne for de to sidste Aar, da vil man finde, at vi netop have indfort dobbelt saa meget, som vi have udfort. Det er en Tilstand, som i Reglen ikke ender paa nogen god Maade. Der bør altsaa efter min Mening fældes en billigere Dom over den bele Vexelomsætning her i Landet. Uden Vexelomsætning kan ingen Handel existere; Vexler have været et af de allerstørste Midler og ville fremdeles være uundværlige for en civiliseret Tilstand med Hensyn til alle Sam- fundsklasser. Man kan sige, at det er kommet dertil, at mange af disse Vexler ikke have Værdi, men de, der have værdifulde Vexler, bør hjælpes, og jeg er ikke enig med det ærede Medlem i det han igaar yttrede, at fremfor Folk med Vexler skulle alle andre nødli- dende Folk med anden Sikkerhed hjælpes. Der staaer nemlig i Forbindelse med mangt et Huus, som har diskonteret Vexler og sat sin Formue deri, faa mange andre Interesser, at man ikke eensidig kan bedømme Vexlernes Betydning, fordi de nu ere en Artikel, som for Liden er kommen i Ugunst hos Publikum. Ved at hjælpe et Huus til al faae Penge paa gode Vexler, kunne mange Ulykker forebygges, baade de, som det ærede Medlem nævnte, og mange andre; han kan ikke und- drage Fabrikker og Industri, han fan ikke unddrage Landvæsenet, kort sagt ingen Interesser i Landet fra den Virkning, som Standsning af al Vexelomsætning tilvejebringes'. Jeg maa derfor fore flane, at vi overlade til den Autoritet, der skal bestyre Midlerne, i hvert Til- fælde at bedømme, hvorledes de Penge skulle anvendes, der her skulle skaffes tilveie, og at vi ikke give os af med at foreskrive, til hvem de skulle udlaanes. — Zeg vil endnu udtale et Par Ord i Anledning af hvad det ærede Medlem igaar yttrede om disse Midlers hurtige Til- Vkiebringelse. Ieg skal ved denne Lejlighed nævne, at jeg kjender