Handelskrisernes Historie

 24 udbetaltes til den nominelle Prils. — En Aften silde holdt en Vogn foran Toren til Hankey & Co's Bank, en Fremmed steg ud og over- leverede Chefen en omhyggelig forseglet Pakke til Opbevaring. Aar gik hen, men den Fremmede kom ikke igjen, og da Pakken efter det tredie Aars Forløb blev uåbnet, fandtes deri £ 30,000, med et Brev, der angav, at Pengene bare bundne i Sydhavssvindelen og bestemte, at de skulde anvendes til Fattiges Understøttelse. Ved en sælsom Skæbnens Styrelse bar det selve Direktionen for Sydhavsselskabet, der gab Stodet til at Sæbeboblen brast. Da nemlig Aktierne havde naaet deres største Høide, en Kurs af henved 1100, og alle Midler til at drive dem op ikke længere vilde hjælpe, fik Direktionen, som troede, at de mange private Projekter standsede dens egne, en Forordning udstedt, hvorved der endelig skulde sættes en Grændse for alle usolide Foretagender, og som navnlig indskær- pede den tidligere omtalte Parlamentsakt. Herved blev alle Projekt- magere og Dirigenter for de mange Foretagender satte i en.saadan Skræk, at alle Kurser faldt endnu hurtigere, end de vare stegne, og faa Dage efter kunde ingen Kjobere findes til nogetsomhelst Papir fra disse private Selskaber. Men dette bar kun Forspillet. Nu kom Raden til Sydhavs Aktierne. Efter den sidste Forordning stod de ved St. Hansdag 1720 i 850, men nu faldt de, og holdtes kun ved de forftjelligsle Anstrengelser og Kunster indtil den 22 August i 820. Efterat det ved denne Tid var lykkedes at faae endnu en Indbetaling istand, be- gyndte Faldet igjen, og uagtet Direkteurerne fastsatte en Dividende af 30 pCt. for det næste Halbaar og for de næste 12 Aar lovede en Dividende af ikke mindre end 50 pCt. aarlig, kunde Nedgangen dog ikke mere standses. Ten 8 September vare Sydhavs Aktierne faldne til 680, den 20 September til 410, og nu efterlignede Generalforsamlingen Laws Misgreb ved at nedsætte Prisen for de sidste Udstedelser fra 1000 til 400. Den 29 Septb. stod Kursen i 175. Haand i Haand med denne Tilbagegang gik Fallitter i Forret- ningsverdenen og hos det private Publikum. Kjobmænd og Kapi- talister stillede saa store Fordringer til Englands Bank og de private Bankiers, at selbe Banken kom i Forlegenhed og indskrænkede sine Operationer, saa at mange Kjobmænd maatte indstille deres Beta-