Handelskrisernes Historie

 35 til Portugal fra Brasilien og hvis Ladning nagede Hamborg i For- aaret 1799 og forøgede de allerede tilstedeværende store Behold- ninger. Imidlertid havde Lejligheden til Afsætningen af alle disse Barer undergaaet en stor Forandring. Under Krigens Gang var Schweiz blevet okkuperet, og op ad Rhinen gik ingen Varer mere fra Ham- borg. De hole Priser formindskede desuden Forbruget, men man vedblev at arbejde paa at bolde Priserne, og da alle Kapitaler vare bundne i Varebeholdningerne, maatte Krediten benyttes. Vexelrytteriet begyndte derfor imellem Hamborg og de skandinaviske Lande og Eng- land i en Udstrækning, hvorom man selv i den værste Tid for Kri- sen i 1763 ikke havde habt nogen Anelse. Den lange Vinter forøgede Spændingen, og medens Pakhuusleien naaede en utaalelig Høide, steg ogsaa Diskontoen indtil 12 ä 14 pCt. En uadskillelig Ledsager af en overdreven Spekulation vare ogsaa i denne Periode Vellebnet og Luxus. Te ældre Folk, som kjendte Krisen i 1763, maatte paa de mange forstjellige Tegn have kunnet bemærke, tit en anden Krisis nærmede sig. Pakhuusleiens og Diskontoens Stigning antydede nok- som, at Krediten maatte være spændt til det Werste; men man vilde hverken see eller hore, tbi Fnhder haabede at kunne komme iland med sine Planer endnu for Alt styrtede sammen. Vexelrytteriet dre- ves paa den mest forvovne Maude. De snildeste Spekulanter holdt saakaldte „Heste", d. v. s Straamænd uden nogen Formue paa de vigtigste Vexelpladser, som imod et ringe Gebyr lod trassere paa sig i Hundredetusinder, der igjen dækkedes med andet Papir for For- faldstid. Z London udgaves der i 1797 Vexler fra Hamborg for lå Mill. £, hvis Trassenters Navne vare fingerede, en Kjendsgjer- ning, som Pitt maatte tilstaae Rigtigheden af i Parlamentet. Krisens Udbrud kunde endelig ikke længere opholdes. Da Faldet begyndte, og det ene Huus gik efter det andet, saae man, at Ondet var større end i 1763, og at Handelen var rystet i fine Grundlag. Te store Summer, hvormed man fallerede, beviste, at der var drevet langt større Misbrug med Verelomsætningen end i 1763. Skrækken var saa stor, og Stilstanden i Forretningerne saa forfærdende, at man troede at maatte afvige fra den i A. 1763 3*