Handelskrisernes Historie

51 Det var en Tid, da Tro og Mod sattes paa Probe. Den Aaben- hed af Haand og Hjerte, som et Aar før havde gjort England til et saa lykkeligt Opholdssted, var forbi; i stedetfor herskede der kun den Mistro, hvormed Debitor og Kreditor faae pan hinanden. Der var en daglig Frygt for nye HMlmd, en ivrig Begjærlighed efter Blade og Breve; Ekvipager afskaffedes, Reiser til Badesteder opga- ves, med Subskriptioner til Klubber og Koncerter bar det forbi. Fabrikanterne kastede trosteslose Blikke paa de overfyldte Varelagre og regnede for hvert Lusinde Pund Sterlings Værdi kun 5(10. Enker og Faderlose fandt, at deres Renter udeblev, og kunde neppe overkomme deres Udgifter til Livsfornodenheder. Unge Brudepar, der havde truffet Forberedelser til Bryllup, saae skuffede paa hin- anden og maatte tilstaae, at for det Ferste kunde der ikke tænkes derpaa." Sporgsmaalet blev nu, horledes man fik Penge for at leve fH ben ene Dag til denanden; for flere Millioner Mennesker syn- tes der ingen anden UdfWkt være end at sulte ihjel, hvis ikke Han- delen mere eller mindre kom igang. Hvis ikke Omsætningen snart gjenoprettedes, maatte selv de Formuende lide Nød, thi de kunde ikke realisere deres Ejendom. Direkteurerne for Englands Bank, som opfordredes til at as- sistere Handelsstanden ved rigelig Diskontering, erklærede, at de ikke havde he fornødne Penge dertil og fordrede Tilbagebetaling af deres Forskud for Negeringen. SkatkamMret kom herved i Forlegenhed, og Ministrene befluttede at gribe til energiske Forholdsregler. Man tillod Banken at udstede Noter paa 1 og 2 ■£., Monten maatte arbejde Dag og Nat for at præge Sovereigns, og da Ban- ken til samme Tid fik betydelige Pengesendinger fra Holland og flere andre Lande, blev den endelig istand til at udvide sine Diskon- teringer og saaledes hindre Ondet fra at gribe videre om sig. Medens denne hurtige Hjælpchæbede Modet noget, virkede Kjob- mændene til samme Tid ved Forsamlinger og offenlige Udtalelser til en Gjenoprettelse af Tilliden, og ved Aarets Slutning begyndte Na- kioncn igjen at troe, at den paa en eller anden Maade vilde kjæmpe sig igjennem. Trods de uhyre Foretagender, trods den store Overdrivelse 4*