Handelskrisernes Historie

År: 1861

Forlag: Fr. Woldikes forlagsboghandel

Sted: Kjøbenhavn

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 286 Forrige Næste
62 cirkulation og overdrevne Bexeldiskontering trykkede Kursen paa Eng- land og virkede som Præmier paa Indførselen af fremmede, især engelske Fabrikater. Indførselen i A. 1836 oversteg derfor Udfør- selen med over 50 Mill. Dollars, som bare dækkede med amerikanske Tratter, der nu skulde betales af Acceptanterne med Sølv eller Guld. Til samme Tid forordnede Centralregeringen, at Kjoberne af nve Landejendomme, der tilhørte Staten, skulde erlægge deres Kjobesum i klingende Mont, hvilket ogsaa paalagdes Kjobmændene i Sostæderne med Hensyn til deres Afgifter og Indførselstold, og der indgik der- ved i Statskassen 40 å 50 Mill. Dollars, der forøgede Knapheden i Pengemarkedet. Under saadanne Omstændigheder virkede Englands Banks Dis- kontoforhoielse lig et Tordenflag. Krediten forsvandt, og i det Die- blik, da de Vexler, der vare trasserede fra England, skulde betales, styrtede Alt sammen. Alle Bankerne i de Forenede Sta- ter indstillede deres Betalinger. Deres Sedler faldt strax 10 å 20 pCt., Vexelkursen paa England og Frankrig steg 22 pCt, og næsten alle kontante Penge forsvandt af Cirkulationen. Enhver Dollar og ethvert Guldstykke, der kunde opdrives, opkjøbtes af Pengemæglerne og sendtes til England. Talrige Fallitter skete, og de engelske Exporthuse tabte 5 å 6 Mill. £. Endnu større var det Tab, der ramte de solvente amerikanske Kjobmænd og Negeringen, der havde udlaant store Summer. Priserne paa Grundeiendomme og Varer faldt, og navnlig gik Bomuldspriserne ned. Da Roden var størst, henvendte Kjobmændene i New Work sig til de Forenede Staters Dunk om Hjælp. Direkteuren Biddle, svarede Følgende: „Direktionen har overdraget til mig at udfinde de virksomste Midler til at lette den nuværende Nød. Alle af Dem forelagte Planer ville ufortøvet og omhyggelig blive prøvede. Tillige gives her min Mening om, hvad der synes mig at være Aarsagen til Forstyrrelsen. Nyere Begivenheder i de sydlige Lande og i Europa have tilligemed ældre Aarsager fremkaldt en Lammelse i den offenlige Kredit, som har indvirket forstyrrende paa vort hele Omsætningssystem. Mod dette Onde synes det bedste Middel mig at være, at sætte de Forenede Staters Banks bekjendte og bedre begrundede Kredit i Stedet for den private Kredit faa længe ind-