Handelskrisernes Historie

67 stykker. „Times" gjorde navnlig opmærksom paa, at man siet ikke kunde fælde nogen Dom om Bankens Soliditet, saa længe den ikke havde gjenoptaget sine kontante Betalinger. Mod disse Angreb søgte Biddle at forsvare sig bed en Sværm af betalte Penne," der ogsaa fandt Vei til „Augsburger Allgemeine Zeitung". Disse Tilhængere paastod, at de 150,000 Baller, der vare sendte til Eu- ropa, ikke vare kjoble, men overtagne i Kommission; vel var der givet Forskud derpaa, men ikke mere end 1 af deres laveste Værdi, og disse Forskud vare givne med Papirer, som først i Løbet af August 1839 skulde indløses, og med de sydlige Bankers Noter. Man gjorde ogsaa opmærksom paa Fordelene bed de Postnoter, der vore udstedte betalbare ft Aar fra Dato og sikkrede Banken for et for stærkt Tillob, naar den gjenoptog sine kontante Betalinger. Z et- hvert Tilfælde, blev der sagt, havde Hr. Biddle ved at betale Bom- ulden med Papir og jgjen at sælge den mod Kontanter realiseret 5 å 6 Mill. Dollars, som til enhver Tid bare til hans Disposition i London. Vexlernes Protest i Paris virkede tilbage paa Krediten i Ame- rika; til samme Tid var det engelske Pengemarked meget trykket, og saavel i London som i Amerika kunde amerikanske Obligationer og Aktier snart slet ikke sælges eller kun med store Tab; Diskontoen steg til 15 å 18 pCt. og Handelen standsede. Hvad der forøgede de amerikanske Papirers Miskredit, var den letsindige Maade, hvorpaa de vare komne frem. Vel skulde de fleste anvendes til Bygning af Zernbaner og Kanaler, men disse indbragde saa lidet, at Renterne af Kapitalen kun kunde bækkes ved nye £m, og paa Amortisation kunde der flet ikke tænkes. „Char- leston Mercur" omtalte dette paa følgende Maade: „Bi troe ikke, at nogen af de Stater, der habe kontraheret Laan, endnu har gjort Forsøg paa at afbetale dem; t'i troe ikke, at nogen Stat har vovet at paalægge direkte Skatter for at anlægge Gader, Kanaler eller Zernbaner." Z New Zjork og Philadelphia udtalte man sig t of- fenlige Forsamlinger imod disse Luan, og der blev ofte nok sagt, at man hverken ftulde anerkjende dem eller betale Renterne deraf. De engelste Kapitalister begyndte at frygte, at det vilde gane med de nordamerikanske Laun, som med de spanske og sydamerikanske i 1820-30.