Handelskrisernes Historie

75 Efterat Parlamentets Komitee havde udtalt som Resultat uf sine Forhandlinger, at den „ingen Mening havde", forelagde Sir Robert Peel den 6 Mai 1844 i en mindeværdig Tale Underhuset sine Forsiag, som modtoges med Bifald. Selve Forretningsverdenen blev saa lidet berørt af Sagen, ar Statspapirernes Kurs ikke led den ringeste Forandring. Det bcesenlige Indhold af Peels Foredrag var følgende: Hvis alle Briternes Omsætninger vare indskrænkede til deres Her, saa bilde de ikke behove noget andet Grundlag for deres Papir- cirkulation end Panter af Statspapirer og Skatkammerbeviser. De paa en saadan Sikkerhed baserede, cirkulerende Roter ville for Eng- land efter 20 Aars Gjennemsnit være at anslaae til c. 22 Mill. £. Det nye Forslag gik nu ud paa, at de Noter, som udstedes for disse 22 Mill. £, skulde fordeles mellem Englands Bank og Provinds- bankerne sauledes, alder tilfaldt førstnævnte 14 Mill, og sidstnævnte 8 Mill. £. Dette Seddelbelob skulde ikke være dækket ved Depo- nering af Guld, fordi det cirkulerende Seddelbeløb efter 20 Aars Gjennemsnit aldrig var gaaet under denne Sum, og med den ved en tiltagende Omsætning stigende Fornødenhed for Cirkulationsmidler var det hoist usandsynligt, at der nogensinde vilde blive forlangt Guld for de til et saadant Beløb udstedte Noter. Summen af Landets Seddelcirkulation bar imidlertid ikke 22 Mill., men 30 Mill. £. De 8 Mill. £ vare fandsynligviis den Deel af Cirkula- tionsmidlerne, som tjente eller kunde tjene den udenlandske Handel. For denne kunde indenlandske Statspapirer ikke benyttes som Sikker- hed, men der muatte haves Metal, nemlig Guld, da Guldmontfoden var den gjaldende i England. Peel antog, at der til Storbritan- niens udenlandske Handel behøvedes hoist 8 Mill. £, thi længe for et saadant Kvantum kunde tages ud af Landet, vilde Priserne være faldne saa meget, at en stor Vareudforsel og dermed en Tilbagevenden af Guldet vilde være foranlediget. Der skulde nu bestemmes, at det Beløb iif cirkulerende Banknoter, som oversteg hine 22 Mill. £ (der dækkedes med Statens Gjald eller med Statspapirer), altid muatte bære dækket med det samme Beløb i Guld. Der kunde derfor ikke finde nogen anden Fluktuering i Papirpengenes Belob Sted, end netop i samme Forhold, som Englands Banks Guldforraad forøgedes eller formindskedes Banken skulde være forpligtet til at opkjobe