Handelskrisernes Historie

85 havde været fingeret, og at Mange havde søgt at erstatte de mang- lende Kapitaler ved Vexelrytteri. Rigtignok maae Kapital og Kredit gaae Haand i Haand, men Kapitalerne ere nødvendige til Grundlag for Krediten. Hvor letsindig man var gaaet frem, viser Den kon- gelige Bank i Liverpool, hvis indbetalte Aktiekapital neppe udgjorde 600,000 £, men som ikke havde betænkt sig paa at udlaane til et enkelt Huus 500,000 £, i Haab om nt dække sit Forbrug bed Dis- konteringen af sine Vexler i London. Sir Charles Wood søgte ved denne Lejlighed at afvise den Bebrejdelse, at Krisen var bleven forværret ved Bankakten af 1844, thi under de herskende Omstændigheder, sagde han, havde Fallitter om kortere eller længere Tid m(hittet forefalde, selv om Bankloven af 1844 aldrig var udkommen. Banken havde givet Kredit saa længe den kunde, men da den paa en Uforsigtig Maade havde bibeholdt sin lave Rentefod, var den bleven saaledes bestormet med Anmod- ninger om Udlaan, at den allerede den 2 Oktober maatte indskrænke sig. De imidlertid indtrmrdte Standsninger havde kastet næsten hele Diskonteringsforretningen paa Englands Bank, hvilket den i Længden ikke. kunde udholde. Z dette Hieblik har Regeringen maattet stride ind; den har, trængt fra alle Sider, bemyndiget Bank- direktionen til at suspendere Bankakten, d. v. s. at udstede Noter ud over den ved Loven fastsatte Grændse — en Bemyndigelse, hvoraf det ikke blev nødvendigt at gjøre Brug, da den værste Storm alle- rede var forbi. Om man end ikke kan nægte Sir Charles Wood nogen Ret til at fremsætte disse Bemærkninger, maa der dog tilføjes, at han har undladt at bemærke, at Bemkdirektionens Sorgløshed fortrinsviis var fremkaldt ved Bankakten, ved hvilken man troede at kunne sætte et Maskineri i stedetfor den menneskelige Fornuft, saa at Bankdirekteurerne havde mere Tiltro til Maskineriets Gang end til deres egen Dom. Hine Dages Sorgløshed var saa stor, at den Lhrontale, hvor- med Parlamentets Session sluttedes den 23 Zuli 1847, skjøndt den omtalte den ved Dyrtiden frembragte Nød, ikke med et Ord nævnte de Farer for Handelsverdenen, der saa stærkt truede. Man troede sig endog i Handelsverdenen saa sikker, at Borsberetningerne endnu ved Slutningen af Juni, da Consols dog allerede bare gaaede ned