83
Vi antager, at Fasernes indbyrdes Forhold er saaledes, at de opnaar
deres Maksima i Rækkefølgen I—II—III—I o. s. v.
Fasen I vikles først om Polen og dernæst om A2.
- II — - - - B, - - - B,.
- HI - - - - C1 - - - C,
Saaledes som Polerne er anbragt, nemlig
Ai> C2, Bi, Az, Cl, B2, (Begyndelsen af en Fase ved hveranden Pol),
faas for Eks. i det givne Øjeblik 4 (se Fig. 97J, at er en kraftig
Nordpol, C2 og B2 er mindre stærke Nordpoler, idet Strømmen her kun er
svarende til sin 30°. A2 er en kraftig Sydpol, medens og C1
er Sydpoler af halv Styrke.
Det ser altsaa nærmest ud, som om vi havde en topolet Maskine
som vist paa Fig. 97 nederst.
Lidt senere, til Tidspunktet t2 er C2 en Nordpol med fuld Kraft,
medens Ai og Br er Nordpoler med halv Kraft. Den tænkte topolede
Maskine ser da ud som vist paa Fig. 972.
Til Tidspunkterne /3 og t4 faar vi Fig. 973 og 974. Det ser altsaa
ud, som om de to Poler roterer rundt uden om Ankeret, og Polerne vil
netop være gaaet 1 Gang (360°) rundt for 1 Periode af Vekselstrømmen.
De tre Faser frembringer altsaa tilsammen et Drejefelt, og dette er
Aarsagen til, at Trefasestrøm ofte betegnes med det uskønne Navn
Drejestrøm. Dette Navn er endvidere i høj Grad misvisende, thi som
vi tidligere har set frembringer Tofasestrømmen ogsaa et Drejefelt. For-
øvrigt vil ethvert Flerfasesystem kunne skabe et Drejefelt.
Det saa altsaa ud, som om eet enkelt Magnetpar løb rundt i Jernet
i Retningen I, II, III. I den massive metalliske Cylinder, der ligger mellem
Polerne, vil der da opstaa Induktionsstrømme, som vil søge at hindre
Bevægelsen af Kraftlinierne. Drejefeltets Rotation kan disse Strømme
dog ikke hindre, men Lederelementet dl (Fig. 96) vil søge at undgaa
at blive skaaret af det roterende Felt ved selv at dreje sig i Feltets
Rotationsretning.
Rotoren vil aldrig kunne opnaa nøjagtig samme Hastighed n1 som
Drejefeltet (den synkrone Hastighed), men den vil have en vis mindre
Hastighed n2, af samme Aarsager som tidligere er forklaret for Tofase-
motoren.
Rotorstrømmens Periodetal vil svare til Differensen mellem Hastig-
hederne og n2, saaledes at man har
= ni = Kirfri
ni #2 ’ 2 ni 1
Størrelsen ——1 100 — ö kaldes Slippet, og ö angiver netop, hvor
mange pCt. Rotorens Omløbstal er mindre end det synkrone Omløbstal.
6*