91
b. Belastningsforhold.
Den i en ohmsk Modstund pr. Sekund udviklede Varmemængde
0,24 RJ2 g°
kan i Løbet af flere eller færre Sekunder eller Minutter blive saa stærk,
at Traaden bliver glødende og smelter over. I Almindelighed ønsker
man dog, at Ledningerne ikke maa blive for varme, og man har da ad
Erfaringens Vej fundet en vis Belastning for hvert enkelt Tværsnit, som
ikke tør overskrides. De tilladte Belastninger for isolerede Kobberled-
ninger findes i Statens Regulativ, og findes gengivet senere i Bogen under
Afsnittet om Ledningsberegning.
c. Forskellige Lederes Belastningsevne for samme Tværsnit.
Har vi 2 Ledninger af samme Længde og samme Tværsnit, den ene
af Kobber med Modstandskoefficienten 0,0175, den anden af et andet
Metal med Modstandskoefficienten px, da faas, naar Varmeudviklingen
skal være ens i begge Ledninger, og altsaa Effekttabet skal være det
samme:
W = m = 0,0175-- =
? <?
Her betyder JK den i Følge ovenfor nævnte Tabeller tilladte Strøm i
Kobberledningen; Jx betyder den dertil svarende Strøm i den anden
Ledning. Heraf faas:
r _ T 1ÄÖ175
'Ar — J K 1/ ----
1 Px
For Aluminium er p = 0,02874, altsaa: JAl = 0,78 JK.
For Jern er p = 0,135, altsaa Jjern = 0,36 JK.
Eksempel. I Følge den forskriftsmæssige Tabel maa en isoleret
400 mm2 Ledning af Kobber føre 640 Ampere. En isoleret Ledning af
Aluminium (400 mm2) maa da kun føre 0,78-640 = ca. 500 Ampere.
Modstandstraad med Friluftscirkulation belastes gerne saaledes, at
den netop ikke gløder. Den kan da taale:
Jx = (7a8).JÆl/^—•
I Px
For Nysølv 2A faas f. Eks.
J = ca. 1,6 å 1,8 -JK.
For Superior faas
J = ca. 1,0 å 1,1 • JK.
Flade Modstandsbaand i fri Luft kan taale 10 å 12-
I Px
Jk tages i alle Tilfælde fra den forskriftsmæssige Tabel.
Naar Ledningerne ikke er anbragte under gode Afkølingsforhold,
maa man vælge passende mindre Strømbelastninger.