Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
96 Den normale Spænding maa heller ikke kunne slaa tværs over helt uden om Isolatoren direkte fra Traaden til Isolatorstøtten, der oftest er af galvaniseret Jern. Fig. 102 b. Fig. 102 a. Træ har f. Eks. en meget daarlig Overfladeisolation. De Stoffer, der har den tætteste og glatteste Overflade, har i Almindelighed ogsaa den bedste Overfladeisolation, fordi Støv og Fugtighed her har ondt ved at hænge ved. For at opnaa en tilstrækkelig Overflademodstand mod Over- slag, maa man meget ofte gøre Vejen langs ad Overfladen betydeligt større end ellers nødvendigt, og navnlig maa Overfladen eller i det mindste visse Dele deraf beskyttes mod Fugtighed. Paa Fig. 103 er vist Over- fladeudladninger ved 90 000 Volt paa en 1 cm tyk Glasplade. Gnisterne er ca. m lange. Udladningerne gaar ofte meget lange Veje langs ad Overfladen, hellere end at slaa Materialet igennem. Derfor lader man Micarørene i Højspændingsmaskinerne rage adskillige cm uden for Noterne, derfor faar Isolatorerne Riller (forøget Længde langs Over- fladen); udendørs Isolatorer laves med Kapper og Paraplyer etc. (se Fig. 117). Porcellainet har en meget høj Overfladeisolation paa Grund af sin tætte og blanke Glasur, der forøvrigt for Fril uf Isisolatorer ofte gøres mørktfarvet for ikke at friste Drenge til Stenkast. Højspændings- isolatorer sammenkittes ofte af flere Stykker, idet der derved opnaas en større Sikkerhed mod tilfældige daarlige Steder i Materialet (Fig. 117). Det er en almindelig Regel for disse Isolatorer, at Sikkerheden for Gennemslag skal være større end for Overslag. En Overspænding vil da ikke sprænge Isolatoren. b. De vigtigste Isolationsstoffer. Der skal her nævnes forskellige af de hyppigst anvendte Isolations- materialer. De i det følgende nævnte Prøvespændinger er alle Effektiv- værdier.