100
Glas. Alkaliglas taaler indtil 1.300.000 Volt pr. cm. Det benyttes
paa Grund af sin Skørhed ikke ret meget til almindelige Isolatorer, der-
imod har Glas af forkellig' Art fundet en Del Anvendelse til Bygning af
tekniske Kondensatorer.
Hacketalisolation anvendes en hel Del ved Lavspændings-Luftled-
ninger. Den bestaar af en Bespinding, der er imprægneret med Mønnie.
Aluminiumilte, der danner sig paa Overfladen af Aluminiumstraad,
isolerer saa meget, at der f. Eks. ved Magnetspoler ikke behøves nogen
anden Isolation mellem Traadene indbyrdes. Den sædvanlige Isolation
mod Stel kan dog ikke undgaas, da Iltet ikke er modstandsdygtigt overfor
ret høje Spændinger.
Emaille anvendes undertiden til Isolation paa tynde Traacle, f. Eks.
til Magnetspoler. Emailletraad taaler en Del højere Temperatur end
almindeligt isolerede Traade.
Luft. Luftens Gennemslagsstyrke er uafhængig af dens Fugtigheds-
grad, naar Luften blot ikke er saa mættet, at der danner sig Dug og
Taage eller Regn. Gennemslagsstyrken er ligefrem proportional med
Luftens Tryk og omvendt proportional med den absolute Tempel atui.
Ved Barometertrykket b = 760 mm og Temperaturen 20° C. taaler
Luften mellem Synaalespidser følgende Spændinger (amerikanske Nor-
malværdier) :
Kilovolt Afstand i cm Kilovolt Afstand i cm
5 0,57 100 24,4
10 1,19 150 38,1
15 1,84 200 52,1
20 2,54 250 65
30 4,13 300 79
40 6,22 350 92
50 9,0 500 105
70 14,85 —
c. Isolationsstoffernes elektrostatiske Forhold.
Ved ethvert Isoleringslag optræder der Kapacitetsvirkninger i større
eller mindre Grad. Kapaciteten mellem to Ledere adskilte ved et Iso-
leringslag er ikke alene proportional med Arealerne og omvendt pro-
portional med Afstanden mellem »Belægningerne«, men afhænger i høj
Grad af det isolerende Stofs Natur, idet Kapaciteten er direkte proportional
med Stoffets Dielektricitetskonstant e (se Tabellen Side 103).
Formlerne til Beregning af Kapaciteten for Luftledninger og Kabler
for Stærkstrøm er ret indviklede og skal ikke udledes her.
Naar man kender en Lednings Kapacitet C, er det let at legne ud,
hvor stor den Vekselstrøm J er, som holder denne Ledning opladet.
Vi har nemlig: