102
positive Enhedspol udgaar der derfor 4 tt Kraftlinier. Kraftlinierne ud-
gaar altid fra en positiv Elektricitetsmængde og ender ved en lige saa
stor negativ Mængde. Der' maa saaledes altid være en vis Potential-
differens mellem det Punkt, hvor Kraftlinien begynder, og det Punkt,
hvor den slutter, d. v. s. der vil langs ad Kraftlinien være et Spændings-
fald. Det er dette Spændingsfald, som faar den betragtede positive
Enhedsmængde til at bevæge sig langs ad Kraftlinien, idet nemlig den
positive Elektricitet altid bevæger sig fra et Sted med højere Potential
til et Sted med lavere Potential. Betragter vi el givet Punkt, da vil Kraf-
ten paa en positiv Enhedsmængde anbragt her være proportional med
Spændingsfaldet pr. cm, eller K— k' x Spændingsfaldet pr. cm
Dette Spændingsfald pr. cm eller den dermed proportionale Kraft K
kaldes for den elektrostatiske Feltstyrke Fe.
Paa Fig. 104 er vist de elektrostatiske Kraftlinier mellem to Punkter,
opladede til forskelligt Potential. Det ses, at de elektrostatiske Kraft-
k-dp
da
linier forløber ganske paa samme Maade som magnetiske Kraftlimer
mellem to Punkter af forskellig Polaritet.
Ligesom ved Magnetismen vil Feltstyrken i et vist Punkt ogsaa her
kunne fremstilles ved Antallet af de Kraftlinier, der passerer gennem et
Areal paa 1 cm2 lagt gennem Punktet vinkelret paa Kraftlinierne. Tæn-
ker vi et saadant Areal paa 1 cm2 glidende ud ad en Kraftlinie og stadig
vinkelret paa denne, da vil det i hvert Punkt skære et vist Antal Kraft-
linier, og dette Antal Kraftlinier svarer da i hvert enkelt Punkt til
Spændingsfaldet pr. cm langs ad Kraftliniens Retning. De elektrostatiske
Kraftlinier gaar altid vinkelret ud fra en Leder, svarende til at de mag-
netiske Kraftlinier udgaar vinkelret fra Jernet.
Ligesom Ledningsevnen for magnetiske Kraftlinier langtfra er ens
for alle magnetiserbare Materialer, men Permeabilitetskonstanten er for-
skellig for de forskellige Jernsorter og lig 1 for Luft, saaledes er det heller
ikke alle Isolatorer, der leder de elektrostatiske Kraftlinier lige godt. Den
elektrostatiske Ledningsevne kalder vi Dielektricitetskonstanten, og vi
betegner den med Bogstavet s. Vi sætter e = 1 for Luft. En given
Potentialdifferens P kan da fremkalde e Gange saa mange elektrostatiske