142
[Klorammonium, NHtCl]. Den negative Pol er som sædvanlig Zink.
EMK. er ca. 1,4 Volt.
Leclanchés Elementer udføres ofte saaledes, at Vædsken bringes til
halvvejs at stivne ved Tilsætning af forskellige gélédannende Stoffer. Man
faar derved de saakaldte Tørelementer.
Foiuden de nævnte findes endnu en stor Mængde Elementtyper.
Fælles for dem alle er, at et Metal skal gaa i Opløsning, for at man
kan faa en elektrisk Strøm.
Den saaledes frembragte Strøm bliver imidlertid for dyr til at an-
vendes til Lys og Kraft i større Stil. Primære Elementer finder derfor
ingen større Anvendelse i Stærkstrømselektrolekniken, men anvendes kun,
naar man af og til har Brug for saadanne Anlæg, der nærmest hører
hjemme under Svagstrøm.
De primære Elementer skal derfor ikke nærmere beskrives her.
Derimod kan der være Anledning til at paapege, at der ofte kan
opstaa elektrokemiske Virkninger fra primære Elementer, hvor man
mindst skulde vente det. Saaledes kan der opstaa Tæringer paa Konden-
satorrør hidrørende fra lokal elektrokemisk Virkning mellem Zink-
partikler, Kobber og Kølevand (Saltvand), naar Messingrørene har været
daarligt udført. Der kan ske Tæringer paa Skibe hidrørende fra lokale
Elementer bestaaende af Nitter (blødt Jern), Skibsside (valset Staal) og
Havvandet.
Paa Luftledninger, hvor Aluminium er samlet med Klemmer af andet
Metal, og hvor disse Samlingssteder ikke er omhyggeligt beskyttede mod
Luftens Fugtighed, vil der, i Forbindelse med Luftens Fugtighed, som ofte
indeholder lidt Svovlsyre fra Skorstensrøg, lidt Salt fra Havets Skum,
lidt Salpetersyre fra elektriske Udladninger under Tordenvejr, kunne op-
staa stærke elektrolytiske Paavirkninger, hidrørende fra lokale Elementer.
h. Sekundære Elementer.
Det har vist sig, at naar man i en Celle ved Hjælp af Jævnstrøm
har fremkaldt en vis kemisk Virkning, vil man i adskillige Tilfælde kunne
i aa Strømmen igen i modsat Retning, naar den samme kemiske Proces
i modsat Orden faar Lov at foregaa.
Har man saaledes i et Vandsønderdelingsapparat (to Platinplader
A og B i et Glas med fortyndet Svovlsyre) faaet udskilt Brint ved den
ene Plade B og Ilt ved den anden Plade A, idet man har tvunget Strøm-
men gennem Cellen i Retningen A—B, vil samme Celle have opnaaet en
vis Spændingsdifferens mellem Pladerne, som holder sig, efter at Strøm-
men er afbrudt. Forbindes derefter de to Plader udenfor Cellen med en
Metaltraad, viser det sig, at der i denne vil opstaa en Strøm, der har
Retningen fra B (Brintpladen) gennem Cellen til A (Iltpladen), saaledes
at Strømmen forlader Cellen ved A, gennemløber Traaden og træder ind
ved B. Pladen A er altsaa Cellens positive Pol.
Denne Strøm vil vedblive, indtil dens egen elektrolytiske Virkning.