=
*
146
derende Strøm förstaas en saadan elektrisk Strøm, som ikke, følger den
dertil bestemte Ledning, men som af en eller anden Grund har søgt bort
fra Ledningen og derefter tager sin Bane gennem den fugtige Jord over til
andre ikke dertil bestemte Ledninger.
Den fugtige Jord leder som en Elektrolyt, d. v. s. der sker elektro-
kemiske Processer paa Overgangsstederne Leder—Jord og Jord—Leder,
hvorved Lederne kan angribes stærkt.
Særligt ubehageligt virker de vagabonderende Strømme ved Bane-
anlæg, i Tilfælde hvor Jorden eller blanke Ledninger i Jorden skal føre
Returstrømmen. Denne deler sig gerne i flere, der forgrener sig dels ad
den planlagte Vej (Skinnerne, Jordkablet) og dels gaar gennem Jordens
Gas og Vandrør, Telefonkablernes Blykapper o. s. v. Ved Jævnstrøms-
baneanlæg og Sporveje er Lufttraaden altid den positive Pol (Fig. 139).
Naar Returstrømmen paa sin Vej tilbage til Centralen ved B forlader en
fremmed metallisk Ledning A B C, hvori den har vagabonderet, vil denne
Ledning altsaa være af højere Potential (+) i Forhold til Jorden, og
Strømmen vil ved B virke elektrolyserende paa det paagældende Metal og
opløse dette. Der kan paa denne Maade i Løbet af kort Tid opstaa ret
store Ødelæggelser i en Bys Rørledningsnet og Telefonkabelnel.
Naar man ikke vil lægge to Luftledere, men vil bibeholde Skinnerne
som den negative Returledning, er det simpleste Middel til Afhjælpning
af Vagabonderingen at sørge for, at Spændingsfaldet tilbage til Centralen
langs ad Skinnerne bliver meget lille (mindre end PolarisaLionsspændin-
gen). Dette kan opnaas ved Anvendelsen af særlig gode Laskeforbindel-
ser, eventuelt sammen mecl nittede Kobberforbindelser, samt ved An-
vendelsen af parallelførte isolerede svære Kobber- eller Aluminiums-
ledninger, som paa passende Steder sættes i ledende Forbindelse med
Skinnerne.
Ved lange Ledninger med meget stort Spændingstab kan anvendes
»Boostere« i Returledningerne (se nærmere herom under Centralanlæg).