175
Derved bliver han i Stand til at bestemme <& = B-l-b, idet B i
Luftrummet b gerne er ca. 8—10 000, l er den Del af Lederens Længde,
som skæres al Kraftlinierne, altsaa lig Ankerjernets aksiale Længde, og
b er Bredden af Pol-
skoen, der gerne er ca. |
af Afstanden r mellem to
Polmidter, hvilken jo er
kendt, naar 2p = Poltallet
og D = Diameteren er be-
stemt. Den sidste Ube-
kendte i Ligningen for
EMK er Størrelsen —>
a
der nu kan bestem-
mes ved Hjælp af de
andre dels erfaringsmæssigt valgte, dels beregnede Værdier.
Det er derefter muligt at bestemme Viklingen paa Ankeret.
Ogsaa Magnetviklingen kan bestemmes. Vi har tidligere vist, hvor-
ledes vi kan beregne det Antal AV, som er nødvendigt for at frembringe
den ønskede Kraftstrøm O. Vi kender da E, ø og n, og vi ved, hvilken
Strøm im vi skal bruge til Magnetiseringen, eftersom vi ønsker at bygge
Maskinen efter den 1ste, 2den eller 3die af de 3 Hovedtyper.
Vindingstallet V paa Magnetspolerne kan da let findes af AV = im - V.
Magneliseringseeffekten er ved mindre Maskiner 5—3% af Maskinens
fulde Ydeevne, ved større Maskiner ca. 2%.
6. Virkningsgraden af Jævnstrømsmaskiner.
Ved alle elektriske Ma-
skiner, der skal anvendes
til nogenlunde kontinuer-
lig Drift, spiller Virknings-
graden n den største Rolle.
Den er sædvanlig bedst
ved | å | Belastning, og
Kurven ligger her næsten
vandret (se Fig. 174).
Ved | Last og navnlig
fra | Belastning og ned-
efter er den daarlig. De
bedste Virkningsgrader faas
ved større Maskiner og ved
hurtigtløbende Maskiner,
saaledes som det vil ses