203
Vi har hidtil forudsat, at Ktaftliniestrømmen var den samme for
den primære saavel som for den sekundære Spole, altsaa at Spredningen
var lig 0.
I Virkeligheden vil ikke alle de opstaaede Kraftlinier gennemløbe
alle den primære Spoles Vindinger. En hel Del gaar fra Jernet ud i
Luften og gør ingen Nytte (Fig. 200). Disse kaldes de primære Sprednings-
linier og betegnes med <DS, i. Paa lignende Maade vil en Del Kraftlinier
Fig. 200.
være unyttige med Hensyn til den sekundære
Spole. De danner det sekundære Sprednings-
felt øs,2.
Paa Grund af disse unyttige Kraftlinier faar
vi hverken paa den primære eller sekundære
Side de Spændinger, man skulde vente. Der
opstaar altsaa visse Spændingsfald Esi og Es2 i
Transformatoren hidrørende fra Spredningen.
Da disse Spændingsfald skyldes færre Kraft-
linier gennem Spolerne og ikke de ohmske Mod-
stande, medfører de altsaa ikke noget Energitab,
og de maa derfor være wattløse. Spændingslabene er 0, naar Strøm-
styrken er 0, og de vokser med Strømmen.
Man kan derfor sætte.
E^X^ og Es2 = X2-J2, eller E's2 = X'2 J'2.
Heraf ses, at Xj og X’2 kan opfattes som induktive
Modstande. Es\ og Es2 staar vinkelret paa Strømmene,
henholdsvis og J2.
De Spændingsfald, der i de to Beviklinger hidrører
fra de ohmske Modstande, er i Fase med Strømmene
og kan udtrykkes ved Em = og ER2 = R2J2
eller E'R2 = R'2J'2. idet Rx og R2 er den ohmske
Modstand i de to Beviklinger.
Det skal iøvrigt her bemærkes, al Modstandene
paa Sekundærsiden R'2 for den tænkte Transformator,
hvormed vi arbejder, let kan findes af
Wattn = J*-R2 = (J’2Y-R'2,
idet jo Effekten skal være den samme, hvad enten
den udtrykkes paa den ene eller den anden Maade.
Heraf faas nu
/ J \2 //V \2
R' — R • I —I — R • -*) •
n 2 — n2 y jr I — j
Et lignende Udtryk faas for X'2
Vi er herefter i Stand til at tegne det fuldstændige
Diagram for Transformatoren, idet Diagrammet for
Tomgang først skal tegnes (Fig. 201).
I dette Tilfælde er